

Når verden blev for meget
CykelhistorieCykelrejseLivsstilNyheder 12. januar 2025 torben

Tidlig søvnig søndag og jeg vækkes af saltvognens blinkende lygter, mens den igen igen kaster læssevis af salt på en måske glat vej ;o) Står op og tager cyklen og triller ud i den kolde men stille morgen. Befriende trods mørke og kulde igen at opleve dagen cykle fra start. Længe siden sidst.
Tanker fra søndagens alt for tidlige cykeltur
Med månen lysende mig i nakken triller jeg østover mens horisonten foran mig langsom får en dyb orange farve i den kolde men friske morgenluft. Trods begyndende kolde fingre og tæer, giver sådan en tur ro og plads til tanker fra et liv med cyklen. Hvilken kickstart af den gamle harddisk og minderne vælter frem. Efter godt en times tid vender jeg om og mens lyset langsomt vender tilbage nu med en flot gullig/blå horisont bag mig og månen i forgrunden langsomt gående til ro, ses den hvide rimfrost nu tydeligt på de endnu uberørte veje. Mit første cykeleventyr fra mine helt unge år dukker frem i rimtågen.
Trods og grænseoverskridelse
Min første tohjuler var jeg meget stolt af og blev i starten brugt flittigt på den dengang trygge og trafikfattige Ndr. Villavej. Jeg mindes en villavej, hvor vi unger trygt kunne lege ude på vejen uden at det afstedkom problemer eller sure miner.
Når verden af og til blev for meget (det gjorde den skam også dengang), tog jeg min cykel, spændte Bamse på bagagebæren og cyklede ud af syne.
Første solo eventyr på to hjul gik over den forbudte Jellingvej ved Vejle og ud til Fårupsø. Min mor havde indtil nu formanende sagt at her gik grænsen. Det var selvfølgelig alt for spændende for lille To’ben der til stadighed skulle afprøve og overskride “grænser”. Vi boede på Uhrhøj så “grænsen” skulle krydses for at komme til det “uopdagede” land på den anden side.
Dagen kom hvor “verden” igen havde set sig sur på mig, eller jeg på den, og min trodsighed fik mig igen op på min tohjulede friheds maskine, denne gang krydsende den “forbudte” grænse. Følelsen var ubeskrivelig og tiden stod stille, mens jeg nærmest euforisk pedalerede ad Høgsholtvej til Fårupsø.
Mor Laursen var naturligvis bekymret, da jeg alt for lang tid efter, endelig viste mig på matriklen. Klog som hun var, blev det derved. Mange år efter kunne hun dog ikke skjule sin bekymring, da jeg kundgjorde at nu tog jeg til sydamerika. Ligesom alle andre lå hun også under for mediernes næsten systematiske “spreden frygt” der som en virus infiltrerer os alle.
Kan man hvad man vil – også i et trafikalt kaos domineret af biler ?
At cykle har ingen alder.
Jeg har nu nået de tre gange toogtyve og naturligvis er måden jeg cykler på blevet meget anderledes gennem årene, og før eller siden bliver jeg vel også nødt til at lade mig elektrificere :o) Men ikke endnu og det afholder mig ikke fra stadig at benytte cyklen som det primære transportmiddel. Er på ingen måde frelst og har da også ejet tre godt brugte biler i mit liv, den sidste for snart 13 år siden. Men jeg savner dem ikke. Det er først og fremmest et spørgsmål om at ændre vaner og side gevinsten er endnu en udgift mindre der kan bruges på for mig mere givende ting. Less is More for at blive i et efterhånden meget langtærsket udtryk :o)
Budskabet i denne lille søndagsfortælling, er at det aldrig er for sent at ændre mindset og vaner. Prøv f.eks at cykle på de dage og tidspunkter som måske ikke altid er de mest fristende. Der er noget enormt livsbekræftende i at tage cyklen i stormvejr, tåge regn og kulde, og komme våd og forkommen hjem til en kop varm mokka med bevistheden om at du har sparet en masse på CO2 kontoen den dag. Lidt lige som aflad i kirken, men her uden at skulle betale for det :o).
Jeg syntes stadig det er en smule morsomt og tankevækkende at vi i stadig stigende grad skal tage bilen til stort set alle sportsaktiviteter få at røre os lidt, i stadig større og tungere firhjulede komfort kasser nu på batterier, der koster kassen ikke kun for dig som enkeltperson…
Jeg har altid drømt om en bedre og mere retfærdig verden ikke dikteret af egoisme, magt, penge og begær, men er også realist og ved efterhånden at det sker aldrig. Vend dig om og kik dig tilbage på menneskehedens historie. Den taler sit helt klare og tydelige sprog.
PS ! Hvornår lanceres et “cykelløb” hvor målet er at cykle hjemmefra og frem til målet hvor du så kan få din præmie og goodiebag ;o)