Loady er lille af størrelse men stor af last
Produktnyt 10. januar 2025 CYKELPORTALEN
Ligesom på bilmarkedet vælger de fleste ofte de kendte store mærker. Sådan forholder det sig også på cykelmarkedet især blandt ikke kyndige cyklister. Men der findes en række mellemstore alternative producenter, der gør tingene rigtigt og overholder alle krav til sikkerhed og godkendelser.
Velo de Ville blev grundlagt i 1966 og har egen produktion og tilbyder idag kundetilpassede cykelløsninger
Ikke langt fra storbyen Munster ligger Altenberge hvor Albert Thiemann og Franz Ferlmann i 1966 tog springet ud i at være selvstændige. Dette blev en langvarig rejse der idag har udviklet sig til en stor moderne fabrik med 150 ansatte og hvor tredie generation Thiemann sidder ved roret.
Lille men STOR
Loady er Velo de Ville’s bud på en cykeltype der har haft succes og som idag findes i mange udformninger, perfekt til vores trængselsprægerede bymiljøer. En lille og kompakt ramme bygget omkring 20″ hjul men forlænget bagud, giver sikre og pålidelige køreegenskaber for bymennesket med mange forskellige transportopgaver, lige fra indkøb til transport af børn, ja kun din fantasi sætter grænsen for dens brug, og dette uden at skulle belaste vores stadig større trængsels udfordringer yderligere, hjulpet på vej af massiv markedsføring om at større og størst er bedst.
Loady kan konfigureres med to forskellige motorsystemer fra Bosch, forskellige farver og udstyrspakker.
Vil du stifte nærmere bekendskab med Velo de Ville cyklerne “up-front”og firmaet bag, finder du dem på dette års Copenhagen Bike Show den 1 – 2 marts i Lokomotivhallerne.
Link