CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Kvalitetslys fra Busch+Müller Kvalitetslys fra Busch+Müller
IXON Space er en meget kraftig ikke blændbar cykellygte primært til brug på offentlig vej. Kvalitetslys fra Busch+Müller

Hvis der blev stillet de samme krav til cykellygter som der stilles til lys på den firhjulede karet, ville markedet for lygter ikke være oversvømmet af kina lygter.

Tyskland er et af få lande som stiller særlige krav til cykellygter til brug på landevej og i by. Busch+Müller IXON Space er deres nyeste topmodel  godkendt efter den tyske  StVZO forordning.

De fleste fabrikanter af lygter opgiver deres lysstyrke Lumen mens Lux er mindre udbredt, primært fordi du let kan opnå skyhøje tal i Lumen og som forbrugerne lader sig forblænde af. Lux opgivelser er ofte meget lavere men er en bedre indikator for hvor godt lyset er under praktiske forhold.


Hvis du vil vide mere om forskellen mellem Lumen og Lux kan du med fordel læse vores artikel Lys er ikke bare lys.


B+M IXON Space er til montering på styret. Den har 8 forskellige lysniveauer fra mellem 10 til 150 Lux. Lyset er indirekte og stråler via en parabol, så det bliver ledt ned på vejen hvor det hører hjemme. Den kan lyse op til 30 timer og kan bruges som Powerpack. Displayet viser resterende lystid for de enkelte niveauer. Den leveres inkl. kabel og lynoplader samt universal beslag til styret Vægten er yderst rimelige 240 gram mens prisen ligger i den høje ende på godt kr. 1.500,-

Link

 

 

CYKELPORTALEN