CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Cykelsko og klamper har bevist deres værd, ingen tvivl om det, men vil du mere end ”bare” cykle i dine sko, er de fleste...

Cykelsko og klamper har bevist deres værd, ingen tvivl om det, men vil du mere end ”bare” cykle i dine sko, er de fleste cykelsko desværre ikke så velegnet til meget andet end at cykle i.  Man hvad med en cykelsandal?
Amerikanske Keen er ikke særlig kendt på vore breddegrader, men de er overthere kendt for sine fine vandre sandaler og fritids sko. Keen er et nyt firma, grundlagt i 2003 med en’ klar vision. Kan en sandal beskytte tæerne.  Siden er alle deres sandaler opbygget omkring en patenteret tåbeskyttelse.
Keen Commuter er deres første cykelsandal som både kan bruges til cykling og til at vandre i hårdt terræn.

At kalde Keen Commuter for en cykelsandal i traditionel forstand er en sandhed med modifikationer. Den er vel nærmere en meget luftig turcykelsko.
Normalt har en sandal frilagte tæer, men det er ikke nogen god ide i forbindelse med cykling. Frilagte tæer er noget af det første det går ud over hvis man ryger en tur i asfalten.  Derfor har Keen taget konsekvensen og gjort sandalen helt lukket foran. En veldisponeret disposition i forhold til de nærmeste konkurrenter som har helt frilagte tæer. Keen går endda et skridt videre og har udviklet en patenteret tåbeskyttelse som ud over at beskytte tæerne også er funktionelt udformet, så der er god luft omkring tæerne.
Sandalen fremstår nydelig neutral i sort med gul/sorte snører og sort/gul sål med et meget kraftigt mønster.
Sålen som er i et antibakteriel materiale kan tages ud.

Tekniske data
Vægt 414 g
Fuld længde SPD kompatibel plade
Udtagelig metatomical fodindlæg
Størrelser, mænd fra str. 39,5 til 48 i halve spring og kvinder str. 35 til 42 også i halve spring.

Afprøvning
Sandalen har en meget kraftig og stiv sål.  Snøren strammes og låses med en lille klemmelås anordning. Det fungerer tilstrækkeligt da de ydre remme er i et strækbart materiale.  Det gør at sandalen er let at tage af og på men samtidig sidder den godt fast på foden. Jeg har prøvet endog rigtig mange cykelsko og på et afgørende punkt er denne cykelsandal bedre end alle andre. Man kan gå i den og det helt uden at mærke noget til klampen overhovedet på de tre mest gængse klampetyper  fra Shimano, Look og Crankbrothers.
Sandalen er i et åndbart og vandafvisende materiale som er foret så den er dejlig behagelig at have på uden strømper
Selvom sandalen først og fremmest er tænkt til brug uden strømper, kan man sagtens bruge den med et par tynde sports eller cykelstrømper. Det gør også et den uden problemer for at få kolde tæer kan benyttes både forår og efterår.
Skoen er ret lille af størrelsen at være så de fleste skal regne med at gå en ½ til hel størrelse op.  Foran er skoen fin bred og rummelig så personer med en bred forfod roligt kan vælge den.

 
Konklusion
Keen Commuter er en af den slags produkter som er svær at undvære når man først har brugt dem et stykke tid. De er meget mere end en cykelsandal.  De er en tre sæsons cykel og fritidsko som kan bruges til at gå og vandre i.  Jeg har svært ved at få fødderne ned for denne sandal og vil ikke tøve med at udråbe den til en af de bedste produkter du kan byde dine fødder hvis målet er en cykelsko som skal kunne bruges til andet end at cykle i.  Et sandt stjerneprodukt for turcyklisten og pendleren som ikke gider skifte sko. Ja selv en mountainbiker og racercyklist ville kunne bruge den. 

Links
Keen Footwear

The Outsider

CYKELPORTALEN