Danmarks Onkel Danny (Dan Turell) sidder sikkert fast i manges bevidsthed med “Jeg holder af hverdagen” om hverdagens stille trummerum i hamsterhjulet af rutiner vaner og gentagelser.
Redaktørens personlige holding til det at cykle
Sådan er det også med transport hvor flertallet kører rundt i “kedelige uinspirende” men langtidsholdbare og pålidelige biler. Fordi det primært er et transportmiddel fra A til B.
Og langt hen ad cykelstien forholder det sig også sådan med cykler, for alle dem der anonymt tegner cyklismens i mine øjne “sande” hverdagshelte, der hver dag året rundt i alt slags vejr hopper på den tohjulede, uanfægtet af markedsføringens evindelige buldren om sport, performance og innovation. En stor og i mine øjne mere uselvisk præstation, end vores evindlige idoldyrkelse om cykelsportspræstationer forbeholdt en lille elite der bliver klækkelig honoreret for deres såkaldte”heroiske lidelser”.
Hver dag på cyklen
Derfor er det også helt andre krav der stilles til den slags cykler. Først og fremmest pålidelighed og simpel mekanik og et udseende der måske ikke frister dem der ikke kender forskel på dit og mit. Er man først engang blevet en del af den kedelige statestik for stjålne cykler, gør man sig sine forholdsregler. Der kan købes rigtig mange second hand “cykelLIG” hvis de alligevel størsteparten af tiden skal stå på en station eller arbejdsplads og er alt rigeligt til den korte daglige pendlertur. Og forsvinder den, kan du bare trække på skulderen og tænke tja og købe et nyt lig, fremfor at ærgre dig gul og grøn over den 40 kilo både penge og vægttunge elladcykel forsikringsselskabet gør et ihærdigt forsøg på at afskrive, når de skal til lommerne.
Krav om service, pålidelighed og standard reservedele der er både til at betale og få fat i, er en anden ting. Støt din lokale cykel smed der gør sig ulejligheden at få den køreklar igen fremfor at overbevise dig om at købe nyt. Den slags forhandlere findes stadig og det er ikke altid dem der skilter med store bannere om serviceordninger og andre paywall tilbud.
Stereotypt er cykelsegmentet stadig meget kønsopdelt, hvor kvinder cykler på damecykler med kurv og oprejst kørestilling, mens mændene ligger foroverbøjet, sveddryppende på cykler uden skærme ;o) Dette har så de senere år afstedkommet at kvinder nu skal til at gøre det samme specielt til motions cykelløb. Vi er jo så bange for ikke at passe ind i flokken og skille os ud ;o) ligesom alle nu pludselig skal følge med strømmen og trille rundt på brede tre og firhjulede ladcykler, der egentlig mere hører hjemme ude på vejbanen end på cykelstien. Der er gået et statement i at gøre alt på en ladcykel lige fra transport af de små poder til transport at varer og indbo til en Bikepacking tur i skoven.
Cyklistbevægelsen har så travlt med at forkynde trængselsproblematikken overfor privatbilismen, men kære cyklist, prøv lige selv at vise gode takter. Børn og bagage kan stadig godt transporteres på en bagagebærer eller lille anhænger der kan afmonteres efter brug. Foldecykler er et andet produkt der reelt set i højere grad reducerer trængsel end en stor tung ladcykel, ikke mindst i forbindelse med offentlig transport. Desuden er de idag så gode og letkørte at alle kan benytte dem og komme hurtigere frem i byen.
Cyklen gør alt det bilreklamer lover om frihed
En cykelbranche i krise
Når vi til stadighed skal læse og høre om en cykelbranche i krise, er det måske en anelse selvforskyldt, fordi mange specielt de gamle veletablerede cykelbrands stædigt fortsætter i det gængse cykelgear med lancering af den ene ens udseende sportscykel efter den anden, hvor markedsføringsafdelingen igen har haft travlt med at fabrikere endnu en fantasifuld historie om aerodynamik, eftergivelighed og systemintegration samtidig med at de viser en trimmet fotomodel på en bjergvej i stramsiddende Lycra.
Noget den almindelige gennemsnits cyklist slet ikke kan identificere sig med, og for de fleste vedkommende er temmelig ligeglad med og som når cyklen ikke længere lever op til alle løfterne, bliver en irritationsmoment. Måske det var bedre at vise en “halvfed” gennemsnitsdansker i slidte cowboybukser på en helt almindelig cykel. Hvis vi skal have flere på cyklen skal de kunne identificere sig med ligesindede. Selvom jeg har cyklet et helt liv og gentagne gange fortæller at jeg primært hverken gør det for sportens og motionens skyld, men at det er lysten der driver hjulet, er der stadig lang vej væk fra den sports/fritidsredskab cyklen stadig har i langt de flestes bevisthed.
Jeg bliver sku’ en smule træt, når vi gang på gang skal se stort anlagte cykelsportsarangementer drukne i de samme floskler om at det også gavner hverdagscyklismen, mens vi bygger endnu en motorringvej og metrolinje og gør det gratis for børn og unge at tage bussen. Det er i mine ringe cyklistiske øjne ikke særligt samfundsmæssigt anvarligt.
Som priviligeret cykeljournalist med adgang til alt i cykellir skal jeg naturligvis ikke spille frelst og jeg kan heller ikke sige mig fri for waueffekten og det smarte i at cykle rundt på en to hjulet liremaskine til firs plus på prisskiltet, for at kunne “blære” sig på søndagsturen med cykelklubben ;o) Noget der dog er aftaget gevaldigt i takt med at jeg er blevet ældre og mere moden og glæden ved at komme tilbage på sin egen vante “gamle”cykel bliver stadigt større og større. Men generelt syntes cykelbranchen stadig at overse eller ignorerer et kæmpe potentiale af “nye cyklister”
GEMPGC vs MAMIL :o)
Cykel med motorhjælp.
I min ungdom hed “elcyklen” VeloSolex, en cykel med knallertmotor og pedaler, så historien gentager sig så og sige, men nu i nye elektriske klæder og teknologi, selvom de første visionære elcykler så dagens lys længe før, omkring 1900 tallet, hvor teknologien langtfra var cykelklar. Elcyklen er efterhånden normen og hos vore naboer mod syd har markedet for de elektriske skovtraktorer (e-MTB) nu helt overhalet den traditionelle pedaldrevne mountainbike ihvertfald hvis man skal tro producenter og statestik, der ikke altid fortæller det helt sande billede.
Elektriske dagligdagscykler er stadig domineret af motorløsninger fra Bosch, der nærmest er synonym med elmotorer, i hvert fald på det europæiske marked. Fakta er dog noget helt andet på det asiatiske marked hvor den store kinesiske producent Bafang var på markedet mange år før Bosch overhovedet begyndte at tænke i den retning. Bosch og i stigende grad nogle meget store kinesiske producenter konkurrerer og dikterer hvad normen skal være for centermotorer, med masser af moment, elektroniske features og mega store og tunge batterier, trods at størstedelen af de cyklister der cykler i byen, slet ikke har brug for det, “nice to have vs need to have”. Retfærdigvis skal det nævnes at de selvsamme brands på det sidste er begyndt at vise nye takter og har genopfundet Navmotoren med få gear og mindre kræfter.
Hvor sporstsegmentet stadig kun drejer sig om stadig lavere vægt og temmelig urelevante ekstra features, er det for elcykler det evindelige elmotor race om stadig mere effekt og trækkraft, der i stigende grad stiller meget høje krav til materiellet, ikke mindst hvis du er en mindre erfaren cyklist og primært benytter motorkraften fremfor kadencen. Det slider og stiller ekstreme krav til resten af materiellet ikke mindst omkring drivlinien, hvorfor de fuldt integrerede motor/gearløsninger ofte er en bedre løsning hvis du skal have de kraftige motorer.
Lidt den samme analogi ser vi på elbiler, og derfor ser vi at elcykler stadig bliver tungere og tungere og mere og mere uhåndterlige i ukyndige cyklist hænder. En udvikling der bider sig selv i halen hver gang motorproducenterne godt nok, gør deres løsninger en smule lettere men øger kræfterne så producenter af rammer må tænke forfra og tit ender med at lægge yderligere vægt på både på rammer og kraftigere bremsesystemer.
Der ligger derfor en stor opgave ikke mindst fra forhandlers side om at oplyse og guide slutbrugeren i hvad de reelt set køber og påpege fordele og ulemper. Fakta er at med stigende alder falder muskelmassen og det uanset hvor meget du træner, selvom det naturligvis gør processen en anelse langsommere. Derfor er det temmelig paradoksalt og grænsende til tåbelighed at lancere megatunge elcykler til netop dette stigende elcykel segment af ikke cyklister der i mange tilfælde ikke har siddet på en cykel siden de var børn.
Dagligt ser jeg pensionister der næsten ikke kan løfte deres tunge elcykler ombord på tog og busser eller bare har svært ved at håndtere den øgede vægt. Noget som burde få branchen til at vågne op og kikke på hvad det reelle behov er og informere om det, fremfor bare at opfinde hvad de selv syntes og følge med strømmen dikteret af primært motorproducenter og cykelsport.
Lidt paradoksalt er det primært alle de mange nye cykelbrands, der prøver at gå mod dominansen og lancerer elcykelløsninger hvor både vægt, motoreffekt og batteristørrelse er reduceret til gavn for den ukyndige begynder cyklist.
Endnu er det stadig sparsomt med addon motorløsninger der kan omdanne en eksisterende pedaldrevet og elegant designet hverdagscykel til en elcykel. Et andet produkt er en cykelanhænger med indbygget elmotor.
Branchen som helhed vil naturligvis hellere sælge en ny dyr elcykel fremfor at vise gode takter og tilbyde løsninger der kan holde liv i din elskede hverdagscykel, men nu med elektrisk hjælp.
Sluttelig ødelægger det elcykelrace omdømmet for alle dem der kan og vil cykle ved egen hjælp, fordi vi alle sammen nu i udskamningens hellige navn, er fart vandaler der drøner rundt med 60 plus km/t. selvom det langtfra er sandheden. Betegnelsen elcykel er i min ringe cykel optimisne et temmeligt misvisende navn.
Dagens cykelevangelium fra Danmarks uafhængige cykelportal
