CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

IRIS eTrike® IRIS eTrike®
Grant Sinclair er nevø af Sir Clive Sinclair og har konstrueret et visionært bud på efterfølgeren til Velomobilen C5. IRIS eTrike®

Her på Cykelportalen er vi varme fortalere for cyklen, som et både sundt og bæredygtigt alternativ til privatbilismen. Men cyklen i sin grundlæggende form begrænses til forholdvis korte ture til og fra arbejde i byerne.

Trike cyklen og Velomobilen er gode bud på lidt mere fart og komfort orienterede pedaldrevne transportformer, men stadig lidt for nørdet og slet ikke gearet til vores nuværende infrastruktur.

Længe før den moderne PC og Smartphone kom til verden,  lancerede en fremsynet englænder Clive Sinclair sin ZX hjemmecomputer som på mange måder var forløberen for det vi kender idag og som på daværende tidspunkt var den mest sælgende hjemmecomputer i verden.

I starten af firserne så verden den første elektriske Velomobil C5. Et køretøj der var langt forud for sin tid, og måske derfor blev en dundrende fiasko. Alligevel dannede den skole for mange andre.

Grant Sinclair er nevø til den nu ridder slåede Sir Clive Sinclair, og har fået teknik og innovation ind fra barnsben.  Som niårig  udviklede han sin første software til PSION computeren på en ZX 81.  Siden har han arbejdet i onklens firma Sinclair Research inden han i 2016 startede eget firma som udvikler og producerer micro computere.

IRIS eTrike® er hans hidtil mest ambitiøse projekt. IRIS er en elektrisk kabinecykel med en topfart på 50 km/t. I forhold til andre Velomobiler hvor man nærmest kravler ind i dem, er IRIS mere som en bil hvor man sætter sig ind.
Der er endnu tale om en prototype, men den kan allerede nu forudbestilles i to versioner, den hurtige med en topfart på 50 km/t og en mere gadevenlig udgave med en topfart på 30 km/t. Prisen er ikke afskrækkende godt kr. 30.000,-

Link

 

CYKELPORTALEN