CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Intelligent kørelys fra See.Sense Intelligent kørelys fra See.Sense
Tredie generation af See Sense lygterne er blevet forbedret på baggrund af tilbagemeldinger fra brugerne Intelligent kørelys fra See.Sense

Engelske See.Sense kom til verden med en effektiv Kickstarter kampagne tilbage i 2015. Nu er tredie generation af deres intelligente cykellygter klar.  I forhold til de to første udgaver er de både blevet mindre, mere effektive og lysstærke. Desuden har de fået en række nye features. Alt sammen på baggrund af tilbagemeldinger fra brugere af de første lygter.

Med en vægt på 35 gram og forskellige muligheder for befæstigelse både på cykel, tasker og tøj har den et stort og bredt anvendelsområde.  Lystyrken er 150 lumens for forlygten og 125 lumens for baglygten, og brændtiden er 10 timer. Lygten er lige velegnet til dagskørsel som til natkørsel. Via en gratis app. kan den programmeres til at ændre lysstyrke og lysfrekvens under forskellige situationer. App kan også fungere som tyverialarm og GPS til registrering af din cykels brug. Lygten kan købes enkeltvis eller som sæt.

Der lander et sæt her på redaktionen i starten af næste måned, som vi naturligvis vender tilbage med en test af.

Link

Del denne artikel...Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter

CYKELPORTALEN