CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Intelligent cykelsikring vinder Industriens Fonds Iværksætterpris Intelligent cykelsikring vinder Industriens Fonds Iværksætterpris
Efter fire måneders intensiv acceleration er PentaLock, som har udviklet en intelligent cykellås, kåret som vinder af Danmarks største hardwarekonkurrence, Danish Tech Challenge. Intelligent cykelsikring vinder Industriens Fonds Iværksætterpris

Efter fire måneders intensiv acceleration er PentaLock, som har udviklet en intelligent cykellås, kåret som vinder af Danmarks største hardwarekonkurrence, Danish Tech Challenge. H.K.H. Kronprins Frederik overrakte Industriens Fonds iværksætterpris til vinderen sammenmed en check på 500.000 kr.

Fra afgangsprojekt til forretningsmulighed
”PentaLock” startede som et afgangsprojekt fra Aalborg Universitet. Baggrunden for projektet var at
fjerne selve motivet for at stjæle cykler og inkorporere et sikkerhedssystem i selve cyklen, så den blev
ubrugelig, hvis tyven alligevel besluttede sig for at løbe med den.
Alene i 2018 blev der stjålet hele 46.588 cykler i Danmark, og hver anden dansker har oplevet at få
stjålet en cykel. Dette er ikke alene til stor ærgrelse for den ulykkelige bruger, men også meget dyrt
for forsikringsselskaberne, der årligt mister 200 millioner kroner i erstatninger. Derfor burde der være
et stort incitament til at kigge nærmere på denne intelligente løsning. Idéen var da også så god, at udviklerne besluttede at starte deres egen virksomhed og deltage i Danish Tech Challenge for at komme så godt fra start som muligt.

PentaLock bliver en kæmpe udfordring for cykeltyvene
PentaLock gør op med den traditionelle tilgang til en cykellås og bestræber sig på at fjerne selve motivet for at stjæle cykler. Det opnår de ved at integrere låsemekanismen som en vital del i kranken,
samt at benytte en række eksisterende teknologier, som vi blandt andet kender fra kontaktløs betaling, dørlåse m.m. Derved kan en tyv ikke fjerne låsen uden at ødelægge en vital del af cyklen og, dermed fjernes muligheden for at sælge cyklen videre. Samtidig er det stort set umuligt for tyven at komme uset væk med cyklen. Hvis nogen forsøger at stjæle cyklen, registrerer låsen det automatisk og det indbyggede alarmsystem sætter i gang. Med en 100dB alarm vil den skræmme enhver tyv væk.

Stort potentiale for PentaLock
I løbet af de sidste fire måneder har et intenst udskillelsesforløb fundet sted bag kulisserne i DTU Science Parks inkubator og accelerator Futurebox, hvor deltagerne flytter ind, når de bliver i optaget i Danish Tech Challenge. Flere end 80 startups søgte om deltagelse, hvoraf de 20 mest lovende blev udvalgt. Hver uge er virksomhederne blevet bedømt på forskellige parametre, og langsomt er feltet blevet indsnævret til årets vinder. Juryen har givet Pentalock disse ord med på vejen:

”Det er et enkelt, teknisk godt designet produkt med en stærk IP og et enormt markedspotentiale. Vi mener, at virksomheden har den rette timing, og at de har udviklet et produkt, der er eksisterende løsninger overlegent. Et produkt, der giver mening og er let at forstå. Det er genialt simpelt”.

Du kan allerede nu købe en komplet herre eller damecykel med Pantalock indbygget.

Link

CYKELPORTALEN