CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Giant grundlægger begynte at cykle som 73 årig Giant grundlægger begynte at cykle som 73 årig
Giants grundlægger King Liu begyndte først 35 år efter firmaet blev grundlagt at cykle. Idag cykler den 79 årige dagligt. Giant grundlægger begynte at cykle som 73 årig

King-Liu-03

I 35 år havde indehaveren af verdens største cykelfabrik Giant kun modvilje mod at sætte sig i sadlen.  I dag har den 79-årige chef for en af verdens største cykelfabrikker begivet sig ud på et tohjulet miljøkorstog.  Historien om Giant er ret interessandt. I starten var det kun dåsemad. Siden fulgte flere fejlslagne forretningsideer som et savværk, en calciumcarbonatfabrik, et transportfirma og et dambrug for åleopdræt, der bukkede under, da en tyfon fejede ind over Taiwan.  Først som 38-årig slog Liu Jinbiao sig på produktion af cykler – og bestemt  ikke på grund af en kærlighed for produktet.

I dag kører folk i bil, hvis de skal løbe et ærinde i nabolaget. Men det håber jeg, vi kan ændre siger Liu Jinbiao  “Jeg investerede i ideen, fordi der ikke var noget ordentligt marked for reservedele. Det var i 1970’erne, og Taiwan var en investerings destination på samme måde, som Kina er det i dag. Mit mål var at lave en global virksomhed,« fortæller den sprudlende, veltrimmede 79-årige cykelkonge.

Over for udlændinge præsenterer han sig under det meget passende navn King Liu. Det er i sandhed lykkedes. I dag er Giant verdens største producent af cykler målt på omsætningen, der sidste år var på 10 mia. kr., og virksomheden forventer i år at spytte næsten 7 mio. cykler ud – de fleste under Giants eget mærke og en del for andre high-end mærker som, hold nu fast,  Colnago og Trek.

I dag er det dog ikke drømmen om verdens dominans inden for cykelproduktion, der får King Liu til at arbejde over 60 timer om ugen. Hans mission er i stedet at gøre Taiwan til et cykelparadis, der kan vise resten af Asien, at transport ikke behøver at forurene.

Et otium på cykel
Det er i høj grad nye toner  for et samfund i bilglade Østasien, men især for King Liu selv. Mens Giant arbejdede sig opad i den teknologiske produktionskæde, tog det 35 år for virksomhedens ejer at udvikle noget, der overhovedet kunne minde om entusiasme for sit eget produkt. I årevis satte han sig udelukkende i sadlen for at kontrollere, at produkterne levede op til standarden. Det ændrede sig i 2007, da han så en film om en ung mand, der cyklede Taiwan rundt. Liu opfattede det som en udfordring og rev 15 dage ud af kalenderen.  “Jeg tænkte, at jeg hellere måtte prøve. Jeg var 73 år, og jeg bestemte mig for, at det var nu eller aldrig. Og det var en fantastisk oplevelse,” fortæller King Liu.  Som 75 årig cyklede han 1668 km på 20 dage fra Bejing til Shanghai i Kina.

King-Liu-02

Fakta om Giant

  • Grundlagt som reservedelsproducent i 1972.
  • I dag verdens største cykelproducent målt på omsætning.
  • Trods bilglæden er Kina stadig verdens største marked for cykler.
  • Det europæiske marked er det største for dyrere cykler.
  • I Danmark vokser salget af elcykler hastigst.
  • Det er især folk over 50, der køber elcyklerne som alternativ til bilen.

Han fremviser billeder af sig selv og fordums hængemave med en så betydelig begejstring, at hans interesse for forretningen synes sekundær i forhold til hans nye kald.  »Det er nødvendigt for Taiwan og for resten af verden at forandre deres syn på transport. I dag kører folk stadig i bil, hvis de skal løbe et ærinde i nabolaget. Men det håber jeg, vi kan ændre.«

Ny trend i Asien
Det er i en vis grad allerede ved at ske, og udviklingen i Giants forretning, i Lius indstilling og i det taiwanske samfund er alle eksempler på, hvor hurtigt udviklingen kan gå i Asiens økonomier. Giants udvikling fra en lavteknologisk reservedelsproducent til en førende produktion af cykler under eget varemærke til modne markeder som det europæiske er ikke enestående. Andre virksomheder som HTC, Asus og Acer har gennemgået lignende transformationer. Og samfundsudviklingen i Taiwan følger tilsyneladende med – i dette tilfælde hjulpet af King Liu.

Allerede i 1990’erne stod det klart, at Giant og andre virksomheder ikke ville kunne klare sig i priskonkurrencen med producenter på det kinesiske fastland, og Taiwans største cykelproducenter satte sig for at opdyrke det nærmest ikke-eksisterende taiwanske marked. Efter Kings velpublicerede rundtur på Taiwan oprettede Giant en almennyttig fond, der har til formål at styrke interessen for cykling, og siden da har interessen for cykling været hastigt stigende.

King-Liu-04

Giant siger selv, at det europæiske marked sammen med det kinesiske i mellemtiden er blevet de største aftagere af produktionen, og at formålet med den branchevenlige fond alene er at øge miljøbevidstheden og styrke folkesundheden. Cykeltrenden er blevet suppleret med strengere miljøregler, mere effektiv håndhævelse, fokus på økologi og på sund levevis, og King Liu tror på, at den taiwanske trend i de kommende år vil slå igennem andre steder.

»Lige nu ser du de samme ting på det kinesiske fastland som i Taiwan,« siger King Liu om den eksplosive interesse i cykling og forbedringen af miljøet på den anden side af Taiwan-strædet. »Jeg tror, vi har hjulpet med til at starte denne trend i Kina.«

Cykler til folket
Men Giants grundlægger håber at gøre cyklen endnu mere brugbar og gøre folket endnu mindre afhængig af biler og scootere. I 2009 begyndte Giant at udvikle en bycykel til hovedstaden Taipei. Cyklen koster et forsvindende lille beløb at benytte.

Bycykler og ny teknologi
I dag findes der 3.456 såkaldte Ubikes fordelt på 108 stationer. Cyklerne er til rådighed for alle, der har registreret sig. Cyklernes tilgængelighed kan checkes via en smartphone-app, mens en gps-sender i cyklen gør det muligt at spore den. Antallet af cykler vil stige til næsten 6.000 cykler og 173 stationer frem til næste sommer. Det daglige antal brugere vil dermed stige fra 50.000 til noget nær det dobbelte.

Det glæder King Liu – ikke mindst fordi han mener, at erfaringen fra Taipei kan kopieres i stort set alle byer. »Det er i virkeligheden et spørgsmål om økonomi. Først køber folk biler. Så bliver de miljøbevidste. Sådan er det overalt,« siger King Liu. »Hvis vi skal forbedre miljøet, er vi nødt til at skifte biler ud med noget andet. Cykling kan være med til at ændre verden.«

Link

CYKELPORTALEN