CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Gazelle Ultimate S8 Gazelle Ultimate S8
Det traditionsrige hollandske cykelmærke forstår til stadighed at forny sig... Gazelle Ultimate S8

Gazelle-Ultimate03

Da postmester Willem Kölling i Dieren besluttede sig for at starte i cykelbranchen i 1892, var alle overbevist om, at han ikke var rigtig klog. Men han var en af de allerførste, som så mulighederne i denne nye form for transport. Han lagde meget forsigtigt ud og bestilte, sagde man, én cykel i England. Da forretningen hurtig fik stor succes, valgte han at indgå partnerskab med smeden Rudolf Arentsen.

De to fandt først på navnet Gazelle i 1902, da Willem Kölling om sommeren gik en tur i skovene omkring Dieren og Laag Soeren og pludselig blev passeret af en råbuk forude. Dyrets fart og ynde gav ham ideen til at bruge navnet Gazelle, som er en af de hurtigste arter af antiloper.

Gazelle-Ultimate02

I de forløbne 119 år er Gazelle vokset fra en lille tomandsvirksomhed til et førende internationalt selskab. Fra 3 solgte cykler i 1892 til at blive det største cykelmærke i Holland med en årlig produktion på 350.000 cykler. Antallet af solgte cykler er steget støt gennem de seneste år. Det tog 62 år at nå op på én million solgte cykler. Den næste million fulgte 12 år senere i 1966. Willem Kölling syntes at have valgte det rette navn, da Gazelle for alvor satte farten op.

Gazelle-Ultimate04

Nyeste generation
Ingen vedligeholdelse eller raslende kæde, når du cykler. Med det innovative remtræk på Ultimate S8 er der ikke brug for en kæde. Kraftoverføringen sker direkte og uden tilsmudsning som med almindelige kæder. Det gør cyklen ultra letkørende, vedligeholdelsesfri og behageligt støjsvag. Desuden har denne Gazelle cykel opnået prisen Good Industrial Design for 2015. Cyklen har desuden dynamolys.

Specifikationer

  • Gear 8
  • Stel aluminium
  • Stelhøjde Herrer 53, 57, 61
  • Stelhøjde Damer 49, 53, 57
  • Vægt (kg) 15,5
  • Farve Herrer black blank
  • Farve Damer black blank
  • Pris: kr. 11.999,-

Link

CYKELPORTALEN