CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Gammel vin på nye flasker, men nu i farver… Gammel vin på nye flasker, men nu i farver…
Tre med flotte farver fra Bombtrack, Specialized og Wilier... Gammel vin på nye flasker, men nu i farver…

Er du til farver og lir, så har vi fundet et par cykler, der måske kan fange din interesse. Den første er sikkert allerede kendt af de opmærksomme Giro De Italia cykelfans.

Det 110 år gamle cykelfirma Wilier Trestina har givet  Filippo Pozzato en særlig udgave af deres top aero cykel Cento10Air. Wilier var blandt de første tilbage i 1947 til at forkrome deres rammer  og efterfølgende give den en gang klar lak for at beskytte finish. De første cykler var håndmalet med fine pensler af hestehår.

Wilier kaldte den Cromovelato Ramato som er en forkromet kobberfinish. Sidste år genlancerede de farven på deres legendariske Superleggera stålramme.

En lignende farve ser vi på Specialized Merz, der er en særlig udgave af Sequoia  vi tidligere har testet. Den er lavet som en hyldest til en af designerer bag Sequoia Jim Merz. Cyklen er malet i en flot “Valencia Orange” og udstyret med lædersaddel og styrbånd.

Den bliver produceret i en begrænset serie på 200 stk og ligger prismæssigt en smule over Sequoia Expert

I den anden ende af pris skalaen, er vi faldet over Bombtrack Tempest Disc, en lækker stålracer med skivebremser og i en flot dyb rød farve. Bombtrack er tysk og har på få år gjort sig bemærket med en række prisgunstige cykler i stål der kan håndtere forskelligt terræn.

Link

 

 

 

 

 

 

Del denne artikel...Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter

CYKELPORTALEN