CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Forestal Siryon Forestal Siryon
En banebrydende e-Mountainbike på kun 17 kg og i 999 eksemplarer Forestal Siryon

Siryon er en  fuldtaffjedret elektrisk Enduro mountainbike med lang vandring og 29″ hjul, der  skiller sig ud fra mængden på flere områder. Den er udviklet i Andorra, med et unikt affjedringssystem og en motor og batteri  udviklet i samarbejde med Bafang. Motoren vejer kun 1,95 kg og batteriet 1,8 kg.

Det giver en samlet vægt på kun 17,4 kg hvilket er omkring 5 kg mindre end de fleste andre e-Enduro mountainbikes på markedet.

Motoren som benytter hus i magnesium yder 250 watt og 60nM. Styreenheden er koblet sammen med en integreret GPS cykelcomputer, elegant placeret i overrøret på stellet. Den kan betjenes via touch skærmen eller den lille remote på styret. Motoren skulle angiveligt være fuldstændig uden modstand, når den er koblet fra.

Batteriet er på 350Wh med en spænding på 51 volt. Det kan oplades på godt halvanden time og kapaciteten kan fordobles med et ekstra batteri til placering i flaskeholderen.

Affjedringssystemet kaldet Twin Lever er patenteret og bygget på et enkelt link system der er suppleret af et internt to links system som er tilpasset de enkelte stelstørrelser og den 170 mm vandring i bagrammen.  Selve hovedrammen er en 2400 grams sag i Toray T1000, T800 og T700 kulfiber.

Siryon er først klar til levering i oktober måned og udbydes kun i 999 nummerede eksemplarer. Det er allerede nu muligt at forudbestille cyklen med et depositum på kr. 15.000,-  Totalprisen for cyklen er i preorder perioden kr. 60.000,-  Med i prisen følger et års forbrug af dæk. Serienummer 001 til 006 samt 999 er allerede taget :o)

Link

Del denne artikel...Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter

CYKELPORTALEN