

Fjällräven lancerer “Hoja” kollektion af cykeludstyr til eventyrcyklister
Nyheder 6. marts 2025 CYKELPORTALEN

I 2022 indgik Specialized og Fjällräven et samarbejde omkring tasker og tøj. Læs vores: “Den store nærhed” Dette varede dog kort og nu er restprodukterne på vej ud til stærkt reduceret pris. Ikke videre bæredygtigt og dårlig stil, fra to store veletablerede brands, specielt overfor de forbrugere som har købt produkterne. F.eks kan man ikke længere opdrive den holder fra Specialized der skal bruges med styrtasken.
Farvel til Specialized og goddag til Hoja.
Outdoor-mærket Fjällräven, der administreres af Fenix Outdoor International AG’s , har udvidet sin årtier lange erfaring med udvikling af holdbart og funktionelt vandreudstyr til også at omfatte cyklister. Resultatet er cykeludstyrskollektionen “Hoja”, der lanceres denne sommer.
Ifølge leverandøren er “Hoja” det svenske ord for at cykle for fornøjelsens skyld og repræsenterer derfor også et gravel/adventure alternativ til konkurrenceorienteret landevejscykling.
Det handler også om cykeltøj, der skal være “lige så funktionelt, holdbart og tidløst som resten af Fjällrävens udstyr”. Med disse egenskaber står det for “at fylde mindre pakket sammen og se godt ud, selv når man tager en pause på en café«. Hoja cykeltøjet består af en poncho, en gilet, en vindjakke, en heldragt, T-shirts, bukser, shorts og en kasket.
Men det er ikke alt. Som outdoor-outfitter ønsker Fjällräven også at tilbyde sine kunder det rigtige cykeludstyr med den nye Hoja cykelkollektion. Det omfatter stel, sadel (inklusive røv raket), overrørs- og styrtasker samt bæltetasker.
Det nye brandpræsenteres officielt i april måned. Som kritisk forbruger og med den historik branded hidtil har præsteret med Specialized samarbejdet, vil jeg nok slå koldt vand i blodet og se om denne kollektion bliver en enlig svale, eller om den forstætter og man tilbyder tilstrækkelig backup af de lancerede produkter i fremtiden. Forhåbentlig har branded med det flotte ry gjort deres hjemmearbejde bedre dennegang, det kan lynhurtigt sættes overstyr…
Link