CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Eurobike og IAA Mobility 2021 Eurobike og IAA Mobility 2021
Slå to fluer med et smæk og tag på to store cykel relaterede messer i række, fra den 1 til 12 september 2021 Eurobike og IAA Mobility 2021

I forrige måned var der premiere på EuroBico i Frankfurt, en lukket forhandler og medie messe der gav en forsmag på hvad der er i vente af nyheder og en kærkommen lejlighed til igen at mødes in person.

Efter mere end et år stort set uden nogen større internationale messer, er muligheden igen åben for at snuse til hvad cykel og eMobilitets verdenen kan byde på af nyheder. Endda på to store messer/konferencer af slagsen, lige efter hinanden.

Eurobike Show 1-5 sep
Efter et års pause er Eurobike igen på plads ved Bodensøen. Det bliver sidste gang, da messen efter 29 år fra 2022 flytter til Frankfurt og på den måde så og sige overtager pladsen efter IAA. Dagen før selve messen den 31 august afholdes Bike Biz Revolution konferencen.   De tre første dage fra den 1 til 3 september er forbeholdt cykelbranchen og pressen, mens den sidste dag lørdag  den 4 september er messen åben for alle.  Traditionen tro vil der foruden selve messen være forskellige events som Eurobike Award og Start Up

IAA Mobility 7 -12 sep 
Den store internationale biludstilling IAA i Frankfurt løb ind i store protester, og blev efterfølgende flyttet til Munchen, hvor den nu i et forsøg på at gøre den mere grøn og bæredygtig er omdøbt til IAA Mobility. Det betyder at messen nu også er åben for cykelbranchen og alt hvad det indebærer indenfor begrebet e-Mobility.  En interessandt observation er at mange af de brands som bliver væk fra Eurobike i år deltager på IAA Mobility. Samtidig er der et omfattende konference program over flere dage om fremtidens e-Mobility.

Da begge messer ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden og transportmæssigt er overkommelige at nå, er det en oplagt mulighed at besøge dem begge ikke mindst fordi mange spændende cykelbrands har valgt kun at være tilstede et af stederne.  Cykelportalen rapportere  naturligvis fra dem begge, så stay tuned…

 

 

CYKELPORTALEN