CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Eurobike 2019 sluttede med flotte tal Eurobike 2019 sluttede med flotte tal
28 udgave af Eurobike sluttede lørdag med publikumsdagen som blev besøgt af... Eurobike 2019 sluttede med flotte tal

Photo: EUROBIKE Friedrichshafen

Lørdag sluttede den 28 udgave af Eurobike. Med  39,834 forhandler besøg, er messen igen tilbage på sporet med en fremgang på 6 % i forhold til sidste år. Der er dog stadig et pænt stykke op til rekorden fra 2017 med 42.500 besøgende forhandlere.  Efter et års fravær var publikumsdagen tilbage med 21.240 cykelfans.  Rart at se Bodensee færgen stopfyldt med schweiziske cykelfans da jeg tog den anden vej hjem lørdag morgen.

Trods et stadigt større fravær af de store udenlandske og tyske cykellokomotiver, var messen alligevel fyldt med godt 1400 udstillere, heriblandt rigtigt mange nye ikke mindst fra den asiatiske del af verden. Det er nu mere end tydeligt, at den globale cykelbranche er ved at bevæge sig væk fra det tidligere sportsprægede  over i eldrevne køretøjer og micromobilitet.  Således ser vi flere og flere fra bilbranchen på vej ind i de hellige cykelhaller. Et segment Eurobike nu for alvor satser på, er de små nye innovative firmaer og starts ups som havde deres helt eget område.

Photo: EUROBIKE Friedrichshafen

Eurobike har stadig en enorm synergi effekt hvilket afspejler sig i de besøgende fra de mange udstillingsfraværende brands som under messen har travlt med at pleje deres kontakter, men uden at give noget igen. Noget som specielt i år, ikke gik ubemærket hen især blandt de mange tyske fagjournalister.  Det kunne måske i sidste ende give bagslag for de fraværende brands i forhold til den goodwill de trods alt nyder ikke mindst blandt de uafhængige cykelmedier.

Den kommende tid vil vi have flere baggrundsartikler fra pressemøder og produktpræsentationer. Flere af dem vil blive fulgt op med rigtige tests senere. Det hele sluttes af med vores afsluttende Eurobike rapport i oktober måned.  Eurobike 2020 ligger allerede nu fast fra den 2 til 5 september.  Tre tre første dage for fagfolk og sidstedagen for publikum.

Photo: EUROBIKE Friedrichshafen

Link

 

CYKELPORTALEN