CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Nye tiltag på verdens største cykeludstilling

Eurobike cykelmessen ved Bodensøen i sydtyskland tilpasser sig løbende år for år efter de stadig stigende krav fra udstillere og besøgende.

For at udligne myldretiden specielt om aftenen og for at give de mange cykelforhandlere muligheden for at kunne besøge udstillinegen efter lukketid udvides åbningstiden til kl. 20 om aftenen. Til gengæld åbnes dørene så først kl 10.00.

Udstillingen løber af stablen fra torsdag den 4 september og frem til søndag den 8 september, hvor udstillingen er åben for publikum.
Også i år vil der den 3 september være Demoday i de østrigske foralper, hvor fagfolk og pressen har mulighed for at prøve cykler og udstyr.

I 2009 bliver udstillingen yderligere udvidet med to nye messehaller og en nye hovedindgang. Desuden flyttes dagene nu fra torsdag/søndag til onsdag/lørdag for at tilgodese branchens ønsker. Demodagen bliver om tirsdagen og publikumsdagen om lørdagen.

Tendensen er iøvrigt at flere og flere danske cykelhandlere nu tager til Eurobike og foretager deres indkøb, istedet for i Danmark. Derfor er mange af cykelgrosistene også tilstede på deres deres respektive mærkers stande. Deuden er der også muligheder for at spotte alle nye tendenser og nye mærker og tiltag.

Forhåbentlig vil dette bringe mange flere spændende mærker og tendenser til en lidt konservativ dansk cykelbranche, hvor det er mainstream som hersker…

Eurobike

CYKELPORTALEN