CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Endnu længere rækkevidde på Gazelles bestsellere Endnu længere rækkevidde på Gazelles bestsellere
Tre af Gazelle mest populære modeller har fået større batteri, remstræk og stærkere gearsystem- Endnu længere rækkevidde på Gazelles bestsellere

Med motor og større batteri betyder opdateringen af tre af Gazelles bestsellere, at danskerne nu kan cykle endnu længere på én opladning. De tre populære Ultimate elcykler har desuden fået ekstra stærkt gearsystem og vedligeholdelsesfrit remtræk.

Den ultimative følelse af frihed. Det er kendetegnet for mange el-cyklister. Og netop elcyklerne med navnet Ultimate er en af cykelproducenten Gazelles mest populære serier. Ultimate-serien indeholder seks forskellige modeller, hvoraf tre af de populære modeller er blevet opdateret med  nye features. Det er modellerne Ultimate C5 HMB, Ultimate T10 HMB og Ultimate C380 HMB.

Fælles for opdateringen af de tre Ultimate-elcykler er, at de alle kommer med muligheden for et større batteri, så danskere, der har langt til arbejde eller bruger deres elcykler meget, har nu valget mellem et 500 Wh- eller et 625 Wh-batteri. Det betyder, at man kan cykle op til 150 km på én opladning.

Den tilhørende Bosch Performance Line centermotor med 75 Nm er placeret lavt og centralt på cyklen, hvilket sikrer en god vægtfordeling og stabilt vejgreb. Ultimate-modellernes ekstremt gode komfort kommer også til udtryk ved de brede dæk (50 millimeter) og affjedringen i cyklens forgaffel.

Den nye Ultimate er i det hele taget bygget af højkvalitetskomponenter. Alle tre modeller er udstyret med hydrauliske skivebremser, som sikrer god bremsekraft, uanset om solen skinner eller det regner.

Den kraftige forlygte på 60 lux og den integrerede baglygte, som er synlig fra siden, gør cyklerne ekstra sikker. Bagagebærerens unikke MIK-system gør det samtidig muligt at klikke cykeltasker af og på. Opdateringen af Ultimate-modellerne betyder også, at de nu alle tre fås med motorer med det nye Bosch Smart System.

Tre modeller med nye features
Selvom opdateringen byder på nye features, betyder det ikke, at Gazelle er gået på kompromis med den velkendte komfort og det sporty udseende. Det betyder tværtimod, at de tre populære elcykler nu fås med vedligeholdelsesfrit remtræk, et ekstra stærkt gearsystem, helt nye farver og meget mere:

Ultimate C5 HMB
Ultimate C5 HMB er blevet fornyet og fås nu i farverne Anthracite Grey and Denim Blue. Ultimate C5 HMB kommer med Shimano Nexus 5-speed hub. Et gearskiftesystem, som både kan håndtere trækket fra den kraftfulde motor og udfordringerne fra cykelentusiaster, der gerne vil op i et højere gear. Cyklens gear er ekstra holdbare, hvilket minimerer risikoen for fejl og reparationer. Lige så holdbar er cyklens Gates-remtræk. Remtrækket holder tre til fem gange længere end en traditionel cykelkæde og kræver et minimum af vedligehold. Det skal f.eks. aldrig smøres, men blot tørres af med en klud i tilfælde af snavs.
Ultimate C5 HMB har en vejledende udsalgspris på 31.499 kr. inklusiv et 500-Wh batteri.

Ultimate C380 HMB
Ultimate C380 HMB fås i farven Mallard Blue og er den perfekte elcykel for cyklisten, der er optaget af komfort. Det trinløse gear fra Enviolo gør det nemt at skifte gear, og du kan skifte gear, når du træder i pedalerne, eller når du holder stille. Uanset hvad er du garanteret altid at køre i det rigtige gear.
Denne model kræver også minimal eller ingen vedligeholdelse på grund af remtrækket fra Gates, som erstatter den almindelige kæde.
Ultimate C380 HMB har en vejledende udsalgspris på 33.499 kr. inklusiv 500-Wh batteri.

Ultimate T10 HMB
Den mest sporty af de tre modeller er Ultimate T10 HMB, som du kan vælge i farverne Thunder Gey og Frozen White. Ingen stejl bakke eller ujævn sti er for stor en mundfuld for denne elcykel takket være den kraftfulde centermotor Bosch Performance Line på 75Nm. Samtidig har Ultimate T10 HMB de udvendige gear fra Shimano Deore, som man også kender fra mountainbikes. Den vejledende udsalgspris på Ultimate T10 HBM er 29.999 kr. inklusiv 500-Wh batteri.

Ultimate-serien består også af den populære Ultimate C8 HMB, som i august 2022 blev kåret til ‘Bedst i test’ af Forbrugerrådet TÆNK samt to Speed-modeller Ultimate Speed og Ultimate Speed C380.
Alle Ultimate-cykler kan ses og prøves hos Gazelles 110 forhandlere i hele Danmark. Det er også muligt at booke en tid i Gazelle E-bike Testcenter, hvor du kan få gratis råd og vejledning til, hvilken Ultimate – eller anden elcykel fra Gazelle, som passer bedst til dig.

Link

CYKELPORTALEN