CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

En sommerdag rundt om Falster på to hjul En sommerdag rundt om Falster på to hjul
Motionscykelløbet Falster Rundt nu med tre ruter på 143 km, 130 km og 42,5 km ad landeveje og stier langs kysten og gennem skov.... En sommerdag rundt om Falster på to hjul

Falster-Rumdt-02

Motionscykelløbet Falster Rundt er oppe i højt gear. Når løbet afvikles søndag 10. august er det med ruter for både de hurtigkørende, der skal ud på 143 km ad asfalterede veje, og for de motionister, der giver sig bedre tid til at nyde den smukke natur. De kører 130 km langs kysten. Er det for langt, så er det muligt at deltage i indvielsen af den nye Panoramaruten Kyst-til-Kyst på 42,5 km.

Alle tre motionsløb har start i Nykøbing Falster. Det er syvende gang, Falster Rundt afvikles. I 2013 havde 140 fundet cyklerne frem. Ældste deltager var 89 år, yngste 16.

Stor interesse for løbet
”Vi har allerede mærket stor interesse for 2014-løbet, og vi forventer endnu flere deltagere end sidste år, hvor der var stor tilfredshed med arrangementet, og tilmed henvender vi os også i år til tyske motionscyklister”, siger løbsleder Birgitt Bjerre fra Sundgruppen, der er initiativtager til og arrangør af Falster Rundt. Med skiltede ruter, der går langs med eller meget tæt på kysten, gennem skove og det falsterske kulturlandskab er Falster Rundt en lækkerbisken for cykelfolket.

Falster-Rumdt-03

Depoter på ruten
Falster Rundt har for hver 20 km bemandede depoter med lidt at spise og drikke incl. frokost i Hesnæs. Der vil være følgebiler med assistance ved bl.a. punkteringer og løbet følges også af cyklende guider. Alle, som tilmelder sig inden 15. juli, får en udleveret en T-shirt ved ankomst efter løbet til Brandmuseet i Nykøbing Falster, hvor frivillige brandmænd står klar med øl og vand samt lidt at spise. Ruter og øvrige oplysninger kan findes på hjemmesiden www.falster-rundt.dk

Fakta

  • Motionscykelløbet Falster Rundt 2014
  • Søndag 10. august med start kl. 9.
  • Tre ruter: 143 km ad asfalterede veje, 130 km langs kysten, 42,5 km kyst-til-kyst.
  • Tilmelding: www.billetto.dk eller Nykøbing Falster Turistkontor, Færgestræde 1 a, 4800 Nykøbing Falster eller tlf. 51 21 25 08.
  • Pris for deltagelse: 149 kr. inden 15. juli, herefter 200 kr.
  • Pris for kort rute: 75 kr. inden 15. juli, herefter 100 kr.

Link
Info og tilmelding 

CYKELPORTALEN