CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

DT Swiss flytter produktion fra Taiwan tilbage til Europa DT Swiss flytter produktion fra Taiwan tilbage til Europa
DT flytter store dele af deres produktion fra Taiwan til Polen DT Swiss flytter produktion fra Taiwan tilbage til Europa

De dage hvor alt hed outsourcing er nu vendt til backsourcing, altså hvor man igen flytter produktionen tilbage til arnestedet.

Den schweiziske komponentproducent DT Swiss har flyttet sin produktion af fjederforgafler og patroner fra DT Swiss Asia i Taiwan til Europa. Sådan forklarer virksomheden dette seneste strategiske træk i en pressemeddelse

Fra Taiwan til Polen

Siden begyndelsen af året er alle DT Swiss’ forgafler, støddæmpere, sadelpinde og fjernbetjeningshåndtag blevet samlet i Europa, hos DT Swiss Polska i Oborniki. Ifølge DT Swiss er målet bedre at kunne opfylde kundernes krav.

Den kortere fysiske afstand mellem det nye monteringssted i Polen og forsknings- og udviklingsteamet i Schweiz spiller naturligvis også ind, hvor det immerværk er både lettere og mindre omkostningstungt end at rejse og transportere varer helt ude fra fjernøsten. Formålet er at strømline processerne og fremskynde beslutningstagningen for at fremme udviklingen og realiseringen af innovative produkter, siger DT Swiss som forklaring på flytningen. De kortere organisatoriske afstande og den større nærhed til OEM- og ASM-kunder, som hovedsageligt er baseret i Europa, skal også gøre det muligt at reagere hurtigere på markedsændringer.

Ud over hovedkvarteret i Biel har DT Swiss også datterselskaber i Tyskland, Frankrig, Polen, USA og Taiwan. De tre sidstnævnte har ligesom hovedkvarteret produktionsfaciliteter, der gør det muligt for DT Swiss at producere tæt på salgsmarkederne og dermed holde transportafstandene forholdsvis korte.

DT Swiss har udviklet og produceret affjedringsprodukter siden 2001. Det startede med støddæmpere, men produktporteføljen er blevet udvidet og omfatter nu også forgafler, crosscountry-sadelpinde og fjernbetjente håndtag. Indtil slutningen af 2023 var samlebåndet til affjedringsprodukter placeret hos DT Swiss  LTD. på Taiwan.

Link

CYKELPORTALEN