Detour Sixty Six

Livs taxameteret nærmer sig med raske skridt min officielle pensionsalder. Sixty Six står der nu på cykelbarometeret, men cyklen er for mig stadig det primære transportmiddel både i hverdag og fritid. I min begyndende tredje alder nyder jeg i stadig større grad friheden på pedaldrevne cykelhjul alene.  Det kan et helt regiment af “eksperter” sikkert skrive lange ph.d afhandlinger om. Men for mig er det bare en lettelse og befriende i en verden hvor vi hele tiden bliver tudet ørene fulde om at fællesskab er den eneste rigtige vej frem. Bestemt ikke altid for mig. Indrømmet jeg er lidt en enspænder og bliver meget hurtigt træt af den for mig ligegyldige Chitchat. Skal jeg italesættes skal jeg udfordres noget mere ;o) så på cykel er et af få steder (sådan da) hvor jeg kan være helt mig selv og slippe for, i min verden,  mange ligegyldigheder. Måske er jeg bare født i den forkerte tidsalder :o) Naturligvis har jeg da også brug for at være social af og til, men afgjort helst på egne betingelser. :o)

hvor mange kilometer kan cykles på én øl 

Polferries er en vigtig rute for transport af brugte skandinaviske biler :o)

Således var denne tidligt løst planlagte sommertur henlagt til Polen og Lithauen. Nu var min rejsekammerat ikke særlig vild med temperaturer under 20 grader, regnvejr og modvind. Det er jeg sådan set heller ikke, men kan nok i højere grad bide det i mig og komme derudaf og bruge det lidt som en udfordring.  Så det skiftende vejrlig kombineret med nogle aldersmæssige udfordringer for os begge på det menneskelige maskineri, gjorde at afgangstidspunkt og startdestination blev udskudt og ændret adskellige gange. Det er en smule tankevækkende at disse “dårlige undskyldninger” ofte forsvinder når du først er afsted, nu mere man vender og drejer og tænker over and over again, JUST DO IT…

Omsider nåede temperaturen over tyve og vindretning og rygproblemer var gået på strandby, så i al hast bestemte vi os at tage til Świnoujście, der bekvemmelighedsmæssigt let nås med tog til Yrstad og herefter færge. Ingen grund til at tage den firhjulede trængselkaret her ;o)

Efter godt 6 timer på en halvtom færge, stort set kun med lastbilchaufører og automobilforhandlere med forsikringsskadede firhjulede på ladet, på vej til et nyt liv på en østeuropæisk landevej.

Ivrigt spejdende i bølgen blå, så vi ikke skyggen af russiske ubåde og fregatter i horisonten ;o) og mens besætningen virkede til at kede sig bravt, nåede vi hen under aften endelig Świnoujście.

Polakkernes svar på 7Eleven

MTB Sune havde booket en billig ferielejlighed midt i byen. Med hele fire forskellige koder og et nøglebundt der kunne gøre enhver sikkerhedsvagt misundelig, til alle døre og låse, lykkedes det endelig at komme bag lås og slå, efter adskellige telefonsamtaler og først efter at værten beredvilligt havde måtte tage en taxa ind til byen for at hjælpe de “dumme danske turister” Cykelkælderen fandt vi dog aldrig ud af, så dagen sluttede med lidt styrketræning i form af cykler og bagage op til fjerde sal. :o) og det lykkedes os at forhandle os til en bedre pris uden om booking bureauet.

Heldigvis lå vores redning i form at Polens svar på 7Eleven (Zabka) lige uden for døren så ventetid og frustrationer blev dulmet med billig polsk Piwo og dåsemad af ubestemmelig karakter. Noget der på den videre fremfærd især i det flydende, kom til at fylde en del :o)

Førstedagen i det polske “paradis” startede i regnvejr, så dagen blev brugt på lidt sightseeing, hvor de massive polske militære installationer gjorde stort indtryk på en ellers pacifistisk indstillet dansker, hvis indtryk af danskens militære kunnen stadig hænger tæt sammen med et vildfaren missil og en planlagt krudtfabrik i det mørke Jylland ;o)

Ikke meget har ændret sig i menneskehedens krigerske historie, kun udstyret

Næste dag var solen fremme og vi begyndte vores færd af Eurovelo 13 mod Gdansk. Eurovelo er cyklistens svar på et europæisk sammenhængende cykelrute net, der løbende udbygges og forbedres, men stadig er meget landespecifikt og af varierende standard.  EuroVelo ruterne er en bekvem reference, men ruteføringen er langtfra altid lige spændende, så ofte er det umagen værd at stole lidt mere på egne evner og selv finde alternative afstikkere.

Læs mere om Eurovelo ruterne her

Den polske etape af Eurovelo 13, er for dem til livrem og seler, forbilledlig afmærket med skilte og oversigtkort og dedikerede nye cykelveje. Den løber for størsteparten langs Østersøkysten. Af samme grund er den også meget velbesøgt. Trods tidlig juni, oplevede vi flere steder næsten kortege kørsel af cykler. En solo turcyklist vi mødte, havde taget turen helt oppe Letland og kunne berette at gennem Lithauen havde man det stort set for sig selv. Det i sig selv lød jo fristende for en trængselforskrækket cyklist.  Jo polakkerne har som de fleste andre Europæiske lande i den grad taget cyklismen til sig som en rekreativ gave.

Polens svar på Temu
Polens østersøkyst har stadig trods store fremskridt, noget af et klondike præg over sig.  Således førte ruten os gennem det ene resort område efter det andet hvor alt i plastik souvenirs ville gøre enhver Temu fan grøn af plastik misundelse. Trods kilometerlange gader af plastikboder, kurhoteller og kuropholds gæster, lykkedes det trods alt at finde lidt ro, på de lange kysttrækninger der er massivt bevogtet med militær. Belært af bitter erfaring, er Polakkerne ligesom Finnerne forberedt til tænderne mod den russiske  aggression. Ikke uden grund at de har en af Europas største hære, og tager truslen fra Rusland’s selvudnævnte Zar Vladimir meget alvorligt. Indtil videre er han dog ret forudsigelig i modsætning til voksen babyen på den anden siden af Atlanten.

Tag den russiske synstest :o)

Prisniveauet i Polen er stadig langt under dansk niveau og for den sags skyld europæisk. Et kilo jordbær for den samme pris som et par hundrede gram koster i Dannevang. Så vil du have fuld valuta for dine kroner og kan leve med lidt for megen plastik, er Østersø regionen stedet på linie med de øvrige gamle øststater og outsiteren Portugal.

Førstedagen bringer os til en campingplads med fine faciliteter og selvom vi har slået vores små uanselige telte op langt fra autocamper og campister, med alle hjemmelige bekvemmeligheder, bliver der lidt over elleve tysset ud af vinduet fra en af de nærmeste luksus kareter hvor storskærmen lyser alt op med tysk fodbold. :o)

Da vi stadig måske lidt for ihærdigt er ved at undersøge hvor mange  øl vi kan drikke pr. kilometer ;o) vågner vi næste morgen med tunge ben og hoved, men det lykkedes med stort besvær at få pakket de små ydmyge telte sammen, i god ro og orden, inden tyskerkolonien vågner op til “Mein Kampf gegen dänische Radfahrer” ;o)

Igen ude på den cyklistiske kolonnevej triller vi videre østover, men får efterhånden nok af det polske Temu tema og lidt for megen kortege kørsel. Vi  begynder at  tænke alternativer. Entrerer et turistbureau i den nærliggende by, i den tro at de måske kan hjælpe. Ikke megen hjælp, men istedet får vi stukket en masse for cyklisten ubrugelige kort og brochurer i cykeltasken. Mere papir til genbrugscontaineren.

Ved egen hjælp lykkes det at finde en mere cyklist fredelig vej og triller mod en større jernbaneby Kozalin. Mens vi checker køreplaner, kort og vejrudsigter, er tre scenarier i spil,  sydover, vestover og østover. Jeg har mest lyst til bare at cykle, uden den store plan, men drømmen om Lithauen og måske et smut op til grænsen ind mod Kaliningrad for at give Putin og hans håndlangere fingeren lever stadig.  Jeg fornemmer min rejsekammerat lige nu mest er til det bekvemme, så vi hopper på et lokaltog mod Gdansk hvor vi ankommer i regnvejr hen under aften.  Mens Gdansk mange kulinariske og kulturelle muligheder bliver udforsket de næste dage i skiftende regnbyger afbrudt af solstreif og stadig manglende sommertemperaturer, beslutter vi igen, efter at have undersøgt togforbindelser mod syd, øst og vest at tage det bekvemme og hurtige Intercity til Krakow.  Her ser vejrudsigten bedre ud, og planen om en base og ture ud omkring Krakow, begynder at tage form. “Ølnydelse fremfor cykellidelse” er stikordet på denne tur, må jeg i mit stille sind erkende ;o)

God cykelmedtagning i det hurtigt kørende InterCity til Krakov

Efter godt fem timer i et fyldt tog med weekend turister og kæmpe kufferter, ankommer vi i solskin og nu sommerlige temperaturer til Krakow. I udkanten af byen finder vi en campingplads, hvor vi efter lidt forhandling frem og tilbage, lader teltene blive i taskerne, og istedet får en hytte med udsigt til vor tids herskende camping klasse, autocampere !

Morsomt og tankevækkende, med en igen billig polsk Piwo i hånden, at iagtage disse moderne landevejens pilgrimme håndtere alt i elektronisk isenkram på tonstunge varevogne med alt i overdreven bekvemmelighed, fra en ydmyg træhytte på en plastikstol 😂

En enkelt udmyg campingvogn havde forvillet sig ind blandt den herskende klasse ;o)

Selvom Krakow er væsentligt varmere kan vi stadig ikke helt undslippe, det nogle vælger at kalde klimaforandringer og voldsomt vejr. Det blæser kraftigt og vejrudsigten lover store regnmængder.  Den unge campingejer fortæller i dramatiske vendinger, at et par uger forinden var hele pladsen oversvømmet med masser af væltede træer. Jaja tænker den erfarne rejsecyklist, der har oplevet det som var meget værre, så næste morgen lader vi hånt om dystre vejrvarsler og hopper på cyklerne og triller i en stor ring uden om Krakov.  Herligt igen at være på to pedaldrevne hjul og bare trille derudaf, uden de tunge cykeltasker.

Havde en løs plan om lige at snuse til udkanten af Karpaterne, men beslutter istedet at triller lidt nordover op gennem en flot dal og nationalpark med nogle ret karakteristiske klippeformationer. Efter flere dage i Krakov regionen og byliv, går turen atter retur mod nord og Karlskrona hvor vejret igen er blevet sommer på de dejlige utrafikere sydsvenske biveje, inden turen atter går over Øresundsbroen tilbage til udgangspunktet.

Et lille tip, skal du med Stenaline færgen, så fortæl at din cykel er i kulfiber, ellers bliver den sat på en trailer og kørt ombord på færgen mens du som cyklist skal gå ombord med alle dine tasker. Cyklister på kulfiber får lov at cykle ombord og service medarbejderen er lykkelig for at slippe for at skulle køre en løs trailer til og fra borde…

Detour SixtySix har for mig været en noget anderledes cykelferietur og langt fra det jeg de seneste år har praktiseret på cykel. Trods mange grin, groteske oplevelser og måske lidt for mange Piwo ‘er, var de mange togture og byvandringer, i sidste ende en lidt stor udfordring for min tålmodighed. Jeg er ikke nogen stor fan af turistede storbyer, men kan samtidig også mærke at alderen i stigende grad kommer snigende og det må tilpasses de næste eventyr på cykel og langsomt må begynde at geare mere ned og i stigende grad må lade bekvemmeligheden tage mere over. Hvem ved, måske jeg snart er ved at være moden til en tung elcykel ;o) der stadig er svær at få ind i et intercity tog til livets Detour :o)

Se flere billeder i:  Detour 66

Er du blevet nysgerrig og vil lade dig inspirere på hvad rejser på cykel kan i alle dens mange afskygninger, så kik forbi i Rejser på cykel, hvor du kan udforske lidt af cykelrejsens mangfoldighed både som ferie og som bæredygtigt “langsomt” transportmiddel.

En stressende oplevelse at være cyklist på Stenaline der efterfølgende måtte dulmes med den sidste Piwo…