CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Design & Innovation Award 2017 Design & Innovation Award 2017
De første cykelpriser er blevet givet på årets første Award uddeling. Design & Innovation Award 2017

Mens cyklen på den nordlige halvkugle stadig sover vintersøvn, er de første cykelprodukter for den nye sæson allerede blevet premieret. I alt 84 cykelprodukter indenfor syv kategorier, har fået en Design & Innovation Award.  Vi har plukket et udvalg.

Open One+
Gerard Vroomen er igen på banen med en frontløber indenfor cykeldesign. Denne gang med hans egen OPEN ONE+ som ikke alene er meget let kun 869 gram for rammen men også uhyre alsidig med hensyn til valg af hjul og dæk, lige fra 3.0˝-wide 27.5˝ til 2.4˝-wide 29˝. Showcyklen monteret med en Lefty forgaffel vejer 8,83 kg.

All In multitool
Vi har set multiværktøjer til at komme i lommen, i saddelpinden og styreinderne. Er du en af dem som har et hult kranksæt på cyklen, kan du nu montere All In Multitool i hullet, altid klar til hurtig assistence.  Værktøjet holdes på plads af magneter, og rummer de mest gængse funktioner til reparation på farten. Vægten er kun 114 gram.

Elby 9 speed
En smart elcykel med lav indstigningshøjde og batteriet placeret lavt for fin balance i cyklen, der gør den velegnet til bykørsel såvel for gammel som ung.  Motoren trækker på baghjulet i kombination med ni udvendige gear. Den har bagagbærer og fuld lyspakke.

Huck Norris
Vi har allerede testet dette indlæg til dine mountainbikedæk som effektivt beskytter både dæk og fælge når man kører slangeløst med meget lavt dæktryk.

Knog Oi
Kan man genopfinde en cykelklokke. Ja hvis man hedder Knog og kommer fra Down Under. Smart design og god ringetone karakteriser Knog Qi som vi tidligere har testet. Med kun 25 gram vil den klæde enhver cykel.

3T Discus Plus C25 Pro 
3T Cycling er inde i en byge af prisuddelinger, senest for deres Exploro ramme vi tidligere har testet. Nu er turen så kommet til deres nye 650B gravel hjulsæt. Du kan læse vores test af Discus Plus C25 i løbet af kort tid.

Whyte Wessex
En engelsk landevejscykel med skivebremser og 30 mm brede dæk der vil kunne gøre sig gældende på næsten alle typer underlag. Vægten er 8,76 kg.

VAUDE Uphill 12 LW
En trialrygsæk der kun vejer 365 gram fra Tyske Vaude. Modsat tendensen er den omvendt dråbeformet, for at få bedre komfort og vægfordeling.

 

Stoneman Dolomiti
Er et nyt MTB sport i Dolomiterne som forbinder tre regioner. 115 km lang og 4000 højdemeter skal overvindes. Der er fire afmærkede udgangspunker på ruten. Før start skal man købe en starterpakke med alle informationer om sporet. Man kan kæmpe mod sig selv eller forsøge at komme under 24 timers grænsen for at opfylde Gold Standard. Læs mere på  stoneman.it

Læs og se alle produkterne på 

CYKELPORTALEN