CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Cykeldans i hovedstaden Cykeldans i hovedstaden
Gaderne er bilfri, og ruten lagt. Det skal udnyttes, og Cyklistforbundet byder derfor op til en dans med cyklen i Københavns gader under Copenhagen... Cykeldans i hovedstaden

Gaderne er bilfri, og ruten lagt. Det skal udnyttes, og Cyklistforbundet byder derfor op til en dans med cyklen i Københavns gader under Copenhagen Sprint, hvor der er lagt en rute til det professionelle cykelløb.

Oplev freden og roen i København i aftentimerne efter Copenhagen Sprint på “Folkecykelløb By Night”

Over 1000 glade cyklister. Høj musik og festlig samkørsel i Københavns biltomme gader. Det er Cyklistforbundets plan for den 21. juni, hvor det sammen med Københavns Kommune indbyder til Folkecykelløb By Night.

Foto: Cyklistforbundet Kenneth Øhrberg Krag

”Vi indbyder sammen med Københavns Kommune til en festlig cykelparade lørdag aften. Folkecykelløb – By Night, hedder det, og det handler slet ikke om at komme først, men om at fejre cyklismen, cykelbyen København og cykellandet Danmark på den skønne rute gennem København. Vi sørger for høj musik på ruten, og det er tilladt at drikke en øl eller sodavand, mens man triller gennem byen,” siger Kenneth Øhrberg Krag, direktør i Cyklistforbundet.

Det er gratis for alle at cykle med på ruten, som starter og slutter ved Statens Museum for Kunst (SMK). Den er 11 km lang, og køres én gang. Men det er muligt at stige af og på. Med på turen er Karmakanonen, der med deres lydcykler der spiller op til cykeldans.

”Vi håber på, at mindst 1000 cykler med, så det bliver en rigtig cykelfest i gaderne. Og du kan fortsætte festen bagefter i Østre Anlæg, hvor Københavns Kommune inviterer til cykelfest med livekoncert,” siger Kenneth Øhrberg Krag.

Folkecykelløb By Night starter lige efter præmieceremonien i kvindernes professionelle cykelløb ved SMK klokken 18 lørdag 21. juni. Og der er plads til alle slags cykler. Både skærveknusere, racercykler, elcykler, tandems, ladcykler og væltepetere er velkomne.

Hvis du skal have cyklen med toget, for at deltager i løbet, opfordrer DSB til, at du stiger af på København H, Vesterport eller Østerport i stedet for Nørrebro, hvor der vil være rigtig mange mennesker. Derfra kan du cykle det sidste stykke til startområdet ved Statens Museum for Kunst.

Mere info  om cykelbegivendenheden den 20 – 21 juni 2025 på: 

Cykelfred og roen kan opleves på mange andre måder:  Læs vores:  Når verden blev for meget

 

CYKELPORTALEN

Language »