Mange har forsøgt sig gennem tiderne med at stable cykelmesser på benene, med mere eller mindre held. København har aldrig rigtigt haft en tilbagevendende cykelmesse, men det forsøger en af landets cykelgrossister nu at lave om på.
Christian Ritter er søn af cykellegenden Ole Ritter, der efter en lang karriere som professionel cykelrytter i 1976 startede cykelgrossist firmaet Ritter Import. Idag har den 73 årige Ole Ritter overladt den daglige ledelse af firmaet til sønnen Christian og firmaet er omdøbt til Ritter Plus.
Det er ingen hemmelighed at mange af de danske cykelgrossister i disse år er presset på deres levebrød af den stigende internethandel og direkte distribution fra lande som Tyskland og Holland. Det betyder at mange af dem forsøger at gå nye veje i kampen for overlevelse.
Det er planen at Copenhagen Bike Show skal løbe af stablen i weekenden 13-15 marts 2015. I modsætning til de fleste andre cykelmesser, har Christin Ritter lagt stor vægt på, at de fysiske rammer, er noget ud over det sædvanlige. Valget er faldet på de gamle DSB remisser fra damplokomotivets tid.
“Vi har brugt utallige timer på, at finde den perfekte ramme for afholdelsen af arrangementet, der med sikkerhed bliver begyndelsen på et årligt, tilbagevendende højdepunkt i cykelbranchens kalender. Valget af lokation for showet er faldet på de bygninger, der tidligere har fungeret som værksted for DSB’s damplokomotiver. Det mere end 100 år gamle lokomotivværksted byder med sin imponerende arkitektur gæsterne velkommen til en uforglemmelig begivenhed. Kontrasten mellem industrialiseringens rå charme og den internationale verden af udstillere og begejstrede messegæster er et perfekt match. Lokomotivværkstedets vinduer fra gulv til loft og dens tagkonstruktion af træ og glas, danner med sine mere end 10.000 m2 en unik ramme for Copenhagen Bike Show”, udtaler Christian Ritter.
Der er lagt stor vægt på at messen skal kunne være en oplevelse, ikke kun for cykelnørder, men for hele familien. Ud over de mange udstillere vil publikum også kunne prøve cykler på den store indendørs testbane. Kendte cykelpersonligheder vil afholde foredrag og Rådets for Sikker trafik vil afholde sikkerhedskurser for børnene.
De nyeste modeller
Med deltagelse af producenter og distributører af de største cykelmærker, vil gæsterne kunne se, føle og prøvekøre de nyeste modeller fra alverdens førende brands. Det gælder inden for cykler, tøj, sko, hjelme, briller og meget, meget mere. Tidspunktet for messens afholdelse i midten af marts måned er ikke tilfældig, men et udtryk for at de nyeste modeller er på vej på markedet, samtidigt med at lysten til at komme ud og rulle begynder at melde sig.
Foredrag og underholdning i topklasse
På den centrale scene i det gigantiske rum, vil der være forskellige indslag, der appellerer til de mange forskellige besøgende. Tekniske foredrag om gearsystemer, bike fitting og vedligeholdelse vil blive suppleret af mere farverige indslag fra nuværende og tidligere cykelstjerner, der vil føre messegæsterne med bag kulisserne i nogle af de største cykelløb. Visionerne om København som cykel by vil ligeledes blive debatteret af de relevante myndigheder og interesseorganisationer.
En fryd for øjet – og for ganen
Copenhagen Bike Show er ikke en traditionel messe i en støvet håndboldhal, hvor den eneste forplejning er en hapsdog og pommesfrites i cafeteriet. Messen har aallieret os med nogle af de bedste leverandører af vådt og tørt, der kan levere råvarer i topkvalitet til fornuftige priser, så der blive tale om en totaloplevelse.
Måler er 100 udstillere. For nuværende har mere end 30 udstillere tilmeldt sig, og kender vi den danske cykelbranche ret, så kommer de sidste altid på i sidste øjeblik. Både leverandører og publikum kan følge status her. Allerede nu kan indgangsbilletten forudbestilles. Indtil 31 december er billetprisen kr. 50,-. Herefter stiger den til kr. 75,-
Link