CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

To i en jakke med aftagelige ærmer

Amerikanske Cannondale er nok mest kendt for deres cykler men har skam også et stort cykeltøjsprogram som er kendetegnet ved en tidsløs og afdæmpet fremtoning.

Morph er en vindjakke med aftagelige overdel så den også kan fungere som vest. En smart detalje er at ærmerne hænger sammen over skulderen, så man kun står med en del når de er taget af. Det giver samtidig mulighed for at lave en åben netudluftning som er fritlagt når man benytter den som vest men afskærmet når overdelen er på. Overdelen lynes af ærmerne og er ellers hæftet med 4 tryklåse på ryggen. Jakken er udført i mikro polyester. I kraven er indsyet en tynd fleece. Den er vind og bygetæt og temmlig godt åndende.  Cannondale har taget højde for at mænd og kvinder ikke er skabt ens, så den fås i to versioner. Den er udstyret med tydelige reflekser både foran og bagpå. Foruden den store lomme med lynlås er der også en lille lomme foran til nøgler eller mobiltelefon.

Når jekken ikke er i brug kan den vendes og foldes sammen i ryglommen. Lynlåsene går let og er alle beskyttet af en vindfold på indersiden samt en dækkende stofkant på udersiden. Man lærer hurtigt at sætte pris på jakken i de kolde forårs og efterårs måneder hvor det kan være rart med ærmerne først på dagen og vindvesten midt på dagen til lige at holde den værste kulde væk fra kroppen.
Eneste minus er at jakken ikke er helt tæt ved ærmerne inde i armhulen så her kan det godt trække lidt hvis det er rigtig koldt.
Jakken vaskes ved 30 grader og  hænges til lufttøring. Jeg har vasket den utalige gange i vaskemaskine uden problemer. Forøvrigt en ting jeg har bemærket ved alt det Cannondale tøj jeg har prøvet, at det er meget holdbart og bevarer sine egenskaber.

Konklusion
Morph er en gennemtænkt vindjakke i høj kvalitet. Den er en perfekt tre sæsonsjakke men kan også sagtens bruges som vinterjakke med en kraftig trøje under. Eneste minus er at den ikke er helt tæt ved ærmerne

Farver: sort, blå og gul
Størrelser.
XS, S, M, L, X, XL
Pris 595,-

cannondale.com

CYKELPORTALEN