Vi var et smut forbi Cannondales Skandinaviske In-House messe i Vejle og spottede nogle flere nyheder vi ikke nåede på Mediadays og Eurobike. Cannondale særkende har altid været cykler i den absolutte topklasse både kvalitets- og prismæssigt, men dette vil afgørende ændre sig fra 2017 hvor de vil være muligt at få Cannondale cykler i alle prisklasser.
Cannondale er på linie med Klein opfinderne af Oversize aluminium. Nu kan du få en Optimo aluracer med skrivebremser hvis teknologi er hentet fra deres meget roste CAAD12 vi tidligere har testet. Til en pris på godt 8000 kr kan de fleste være med.
For at presse priserne og have kontrol over alle komponentled vil mange af de nye 2017 modeller fremover være udstyret med Cannondales egne Hollowgram kulfiber hjulsæt.
Cannondale udvider programmet i deres hardtrail lavprisserie Trail hvor deres Lefty forgafler er udskiftet med off the shell brands. Prismæssigt kommer vi under de 5000 kr for flere af modellerne.
Cannondale Synapse er uændret for 2017 men kommer i nye frække farver som denne 105 Disc model
I den anden ende af prislejet finder vi den nye Scalpel Carbon 3 til 39.995,- som har samme ramme som team topmodellen.
45 knallertens afløser med 45 km/t Bosch centermotor og Fatty forgaffel. Modellen skal registeres som knallert.
Slate Apex er Slate performance uden affjedring til godt det halve af hvad topmodellen koster som vi tidligere har testet.
BadBoy blev lanceret tilbage i 1999. Vi havde fornøjelsen af teste Stealth modellen i 2010. Nyeste BadBoy har hentet inspiration fra Slate modellen med 650B hjul og 40 mm dæk. I tilgift er der blevet plads til integreret lys fra Supernova med et udtageligt opladeligt batteri gemt i Lefty forgaflen. Bæltedrev og en ramme der er beskyttet mod ridser og stød på din tur gennem byen når den skal parkeres foran cafeen understreger helhedsindtrykket af denne COOL Urban kriger.
Messehunden “Sagan” holdt vagt ved de mange cykler.