Bosch eBike Systems udvider den digitale tyverisikring til eBikes
Pressemeddelser 16. januar 2026 CYKELPORTALEN

På den netop afholdte CES 2026 i Las Vegas, kunne Bosch eBike Systems løfte sløret for en udvidelse af deres digitale tyverisikring af deres produkter.
- Stjålne elcykler kan registreres i eBike Flow-appen og derefter identificeres permanent i Bosch eBike Systems’ digitale økosystem.
- Brugtkøbere, specialforhandlere og myndigheder kan hurtigt og enkelt verificere eBikens status med eBike Flow-appen
- Nye kontrolfunktioner til professionelle brugere
Er elcyklen blevet stjålet efterlader både irritation, frustration og et økonomisk tab. For tyvene er det derimod en lukrativ forretning, så længe de kan sælge stjålne elcykler videre uden at blive opdaget. Bosch eBike Systems tager fat netop her og præsenterede i sidste uge på CES 2026 i Las Vegas en løsning, der udvider den digitale tyverisikring i det smarte system med endnu et niveau. I fremtiden kan man markere såvel eBikes som batterier som stjålne direkte i eBike Flow-appen. Fra slutningen af januar 2026 bliver funktionen gratis tilgængelig i eBike Flow-appen.
Når en elcykel eller et batteri markeres som stjålet, vises denne status i hele Bosch eBike Systems’ digitale økosystem. Dermed bliver videresalg markant vanskeligere, og chancen for at få eBiken tilbage øges: Brugtkøbere, forhandlere og myndigheder får en advarsel i eBike Flow-appen, når de forsøger at forbinde sig med eBiken – inklusive serienumrene på de komponenter, der er markeret som stjålne. Forbindelsen til eBike Flow-appen blokeres permanent. Trådløse opdateringer eller individuelle indstillinger af køretilstande er ikke længere mulige. Specialforhandlere får desuden en advarsel i DiagnosticTool, Bosch eBike Systems’ diagnosesoftware, når de tilslutter eBiken til service.

Central lagring med globalt systemeffekt
Dette bliver muligt takket være det smarte systems digitale tildelingsprincip. Her er alle eBikens komponenter – motor, batteri og display – registreret entydigt og knyttet til en konkret brugerprofil. Markerer brugeren eBiken eller batteriet som stjålet, lagres oplysningerne centralt og er tilgængelige overalt i Bosch eBike Systems’ digitale økosystem. eBike Flow-appen, DiagnosticTool og Bosch-supporten bruger alle de samme data. Den digitale markering kan kun fjernes af den registrerede brugerprofil.
Med denne funktion tilføjer Bosch eBike Systems et yderligere sikkerhedslag til sin tyverisikringsporteføjle, som siden 2018 har omfattet “eBike Lock”, “eBike Alarm” og “Battery Lock“. Det gør tyveri endnu mindre attraktivt og fører missionen videre: Ikke flere tyverier af eBikes i det smarte system.
Udvidede kontrolfunktioner til professionelle brugere
Udover tyverisikringen til privat brug udvider Bosch eBike Systems også sit sortiment til professionelle brugere. For udbydere af eBike-deling, udlejere eller firmaflåder kræver aktive styringsmuligheder – f.eks. når eBikes ikke afleveres tilbage. Til dette formål tilbyder Bosch eBike Systems fjern-deaktivering af motorassistancen via Bosch ConnectModule.
Parallelt hermed får professionelle brugere direkte adgang til centrale driftsdata via en cloud-grænseflade: Batteristatus, rækkeviddeprognose, serviceintervaller, behov for vedligeholdelse, GPS-position (ved aktiveret tracking) og brugsstatistikker. Dermed bliver integration i eksisterende flådestyringssystemer mulig – en afgørende faktor på det voksende marked for professionelle eBike-flåder. De udvidede kontrolfunktioner er tilgængelige for professionelle brugere med det samme.
Link
















