CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Biomega lancerer elektrisk cykeltrailer Biomega lancerer elektrisk cykeltrailer
Med EIN lancerer det danske cykelikon en ethjulet anhænger med motorhjælp. Biomega lancerer elektrisk cykeltrailer

Danske Biomega har altid været helt fremme i cykelskoen med innovative og nytænkende cykelprodukter i et tidløst skandinavisk design, du garanteret ikke finder andre steder. Men nu er det heller ikke hvem som helst der står bag deres design.  Jens Martin Skibsted og Bjarke Ingels behøver ingen yderligere præsentation. Retfærdigvis skal det nævnes at Biomega langt fra er de første der har forsøgt sig med elektrisk drevne cykeltrailere. Aevon vi tidligere har testet har udstyret en af deres modeller med en motor.

Biomega er i den grad eksponent for at gå egne veje, fremfor den fremherskende tendens med, “so ein ding müssen wir auch haben” Med Biomega EIN lancerer de en ethjulet anhænger med plads til to mindre børn,  de daglige indkøb, eller til større transportopgaver. EIN har indbygget batteri og motor i hjulet, så i praksis vil du ikke mærke at du har en trailer på slæb.

Sensorsystemet aktiver motoren ved start og stop og effekten reguleres i forhold til hvor tung lastet den er, så du i praksis ikke vil mærke de ekstra kilo. Med et afskærmet aluminiums stel og en bredde på 47 cm følger den cyklen bedre end en traditionel to hjulet anhænger. Den er udstyret med en kraftig bred støttefod som letter parkering. Den fæstnes til cyklen via et klikbart beslag på saddelpinden som er universelt.  Det markante design og den hvide farve i kombination med kraftigt lys gør den meget synlig.

Den nye anhænger søges finanseret via crowdfunding på Indiogogo.  I kampagneperioden kan traileren erhverves med op til 37 % rabat.  Kampagnen løber frem til 28 maj 2021.

Link

 

 


 

CYKELPORTALEN