CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Bikepacking Overnighter I Schwarzwald Bikepacking Overnighter I Schwarzwald
Kan man campere vildt Schwarzwald ? Bikepacking Overnighter I Schwarzwald

Kan man campere vildt i Schwarzwald ? Det korte svar er JA ! Officielt må man ligesom så mange andre steder i Europa, Norge og Sverige undtaget, ikke umiddelbart campere vildt. Men med en stor portion diskretion kan det meste stadig lade sig gøre.

Er “vild” camping farligt ?

Med udgangspunkt i en kort Bikepacking Overnighter arrangeret af Tout Terrain i forbindelse med deres 20 års jubilæums festival i Schwarzwald regionen ved Gundelfingen tæt på Freiburg, har vi forfattet lidt velmenende og nyttige råd til nybegynderen ud i det at campere vildt på cykel.

Er du en smule bekymret for forbud og bange får at gøre noget “forkert”, er denne artikel nok ikke noget for dig. Er du derimod nysgerrig og åben for muligheder fremfor begrænsninger, med behørig hensyntagen til de omgivelser du befinder dig i, så læs videre…

For de fleste vil det være grænseoverskridende første gang man overnatter “vildt”, ikke mindst alene. Men som så meget andet her i livet, gør øvelse til mester og du bliver hurtig tryg ved at gøre det. Sandsynligheden for at der sker dig noget i løbet af natten er nærmest ubetydelig. Lad ikke følelser og bange anelser overmande dig ! Reelt set er det  farligere at bevæge sig rundt i “civilisationen” af “her kommer jeg trafikanter”, så RO PÅ !  lad fornuften vinde over evt. bekymringer.

Forholdregler og gode råd omkring vild camping
At praktisere “vild camping” er ikke bare noget man lige gør. Det forpligter og diskretion og god opførsel er et absolut MUST. God opførsel er ikke tankeløst at komme tromlende med alt i udstyr og parkere i første række, tænde et bål og skrue op for chettoblasteren. Alt for mange egoister tager i stigende grad tankelyst alt for givet. Den slags opførsel er med til at ødelægge det for alle andre og SKAL IKKE sammenkædes med det at campere vildt !  Der er ingen facitliste for vild camping andet end hensynsfuld opførsel, men min erfaring siger mig at disse gode råd kan være værd at have med i bagagen.

  • Udse dig en egnet spot i god tid
    Begynd allerede i god tid at kikke efter egnede lejrpladser, jo flere jo bedre, så der er noget at vende tilbage til hvis favoritten af den ene eller anden grund glipper.
  • Vend tilbage senere når aftenen falder på.
    Brug ventetiden til evt. at tage et bad i en sø, eller spis din aftensmad et andet sted, inden du vender tilbage til pladsen eller området. Møder du nogen undervejs så tag bestik af situationen, inden du forsætter.
  • Tag aldrig noget for givet
    Værd forberedt på at du skal ændre planer. Måske du hjemmefra i planlægningsfasen havde udset dig et godt sted på kortet,  for fremme på lokationen at finde ud af at det er overendt eller fyldt med mere eller mindre officielle forbudsskilte og indhegninger.
  • Sørg altid for at ingen ser dig når du bevæger dig væk fra vej eller sti.
    På den måde undgår du at andre måske får den samme ide. Mennesker er flokdyr :o).  Det er altid klogt at søge væk fra større stier og veje,  Tag grundigt bestik af området.
  • Gør dig mindst mulig synlig og undgå unødvendig larm og efter mørkets frembud begræns lys.
    Sæt dit telt eller trap op, så det ikke lige umiddelbart er synligt for andre på afstand. Brug afdæmpede farver på telt eller dug. Neonfarver er nogo og ser kun godt ud på instagram.
  • Lad værd med at fortælle gud og hver mand hvor du har slået lejr. Instagram er nogo
  • Bliv fortrolig med lyde.
    De første gange er man ofte mere opmærksom på lyde. Prøv at identicere og gør dig fortrolig med hvad du hører og forlig dig med det, inden du lægger dig til at sove. Din egen frygt er din værste fjende.
  • Tænd aldrig bål og lad værd med at have åben mad i og omkring teltet. Det tiltrækker dyr, selvom det for nogle sikkert vil være hyggeligt med en lille skovmus eller pindsvin pilende omkring ;o)
  • Forlad pladsen tidligt, og efterlad ingen spor. Dit aftryk fra telt bør udviskes. På den måde minimeres chancen for at stedet bliver til en fast lejrplads og nogen får “ondt” af det og måske sætter endnu et skilt op.

Hvad er det værste der kan ske.
Naturligvis kan du være uheldig at blive “opdaget”. I de fleste tilfælde er folk  til at snakke med og med en stor portion ydmyghed og undskyldninger kan man redde sig ud af de fleste situationer. Det værste der kan ske er at du bliver bedt om at pakke dine ting sammen og forflytte. End of story…

@tristanrid

 

Schwarzwald tur med en overnighter
Efter at have fået udleveret vores Tout Terrain cykler og pakket vores happengut bevæger vores lille “Adventure Team”  fra Tout Terrain’s hovedkvarter til stationen i Freiburg, hvor vi hopper på et fyldt lokaltog der bekvemt og hurtigt bringer os op i højderne til Hinterzarten. Naturligvis må der lige tankes friske croissanter og varm kaffe hos den lokale bager inden vi bevæger os væk fra “civilisationen” ;o)

Klik på kortet for at se ruten i detaljer på Komoot

Med omkring 100 km fordelt på to dage med rigelig tid til både pauser og fotografering kan langt de fleste være med her. Stigningerne var moderate dog med et par enkelte trækkepassager. Turen var jo primært en mediatur og arbejde :o)

Nu er Schwarzwald ikke GribSkov. Den er megastor og forbavsende varieret. Så efter mine tidligere soloture i den mere østlige del, var jeg positivt overrasket over hvor åbent området var, med masser af udsigtspunkter og panoramaviews fremfor den tætte skov jeg tidligere har cyklet gennem. Naturpark Süd Schwarzwald er også stedet med de højeste knolde op til omkring 1.400 meter. Er du mere til fransk cuisine end tysk sauerkraut, kan området på den anden side af Rhinen, Vogeserne absolut anbefales, men det er en helt anden historie.

Området omkring Feldberg, er bestemt ingen vildmark og du får svært ved at have den for dig selv. Alt hvad der kan kravle og gå samt lidt for tunge cyklister med manglende cyklistiske færdigheder :o) på momentstærke elcykler drøner forbi os både op og ned. Derfor havde jeg mine tvivl undervejs om det var muligt at campere vildt og finde bare en smule ro.

 

Planen var at finde en egnet spot omkring Schluchsee. Som altid når man Bikepacker må der improviseres undervejs. Det var endnu tidligt på dagen, så vi blev enige om at trille hele vejen rundt om søen og kikke efter egnede overnatningspladser. Der var masser af fine steder til solocamping, hvad jeg også vil anbefale. Vild camping er mindre egnet til grupper, i vores tilfælde syv, som har svært ved at blænde ind med omgivelserne.

Personligt ville jeg have foretrukket en spot væk fra søen og ude af syne, men vores lokale guide insisterede på en plads lige i skovkanten med udsigt over søen. med sans for at vi jo skulle have nogle flotte fotos/video i kassen. Instagram generationen ;o)

Efter at have udset os et egnet sted, forlod vi “pladsen”  igen, da stadig var al for megen trafik og aktivitet til at slå lejr. Turen syd om søen var nærmest kortegekørsel blandt elcykler, inden vi holdt en pause omkring dæmningen og fik en forfriskende dukkert i det kolde søvand.

@tristanbogaard / @belletoscan

 

Nu var sådan en mediature selvfølgelig ikke ren overlevelse på vand og beskøjtere, så vi blev invitere på middag i den lille kurby på den anden side. Søndag i Schwarzwald, er ikke Copenhagen by night, hvor alt er åbent døgnet rundt, så vi nåede lige at smide et par burgere og nogle letøl og radler i maven på en fortovs restaurant inden lukketid. Klokken tyve scharp var det Feierabend og alt lukkede ned. “Sonntag ist Ruhetag”

I spredt formation, mens nogle forsøgte at finde lidt proviant til morgendagen, dog uden held, cyklede vi den anden vej rundt om søen tilbage til den udsete lejrplads. Som sagt er mennesker søger mennesker, så andre havde naturligvis fået samme ide og slået lejr nede i vandkanten og endda tændt bål (dårlig stil)  Heldigvis var der fred og ro i skovkanten og ingen sure miner så nattepisseren kunne nyde den fuldstændige stilhed i månens klare lys og et par enkelte billygter på hovedvejen på den anden side af søen og filosofere over livet ;o).

Næste morgen blev vi vækket af solen og pakkede hurtigt vore telte og tarp sammen og trillede nogle kilometer, heldigvis nedad mod nærmeste cafe hvor der blev tanket frisk kaffe, brød og proteinrige blødkogte æg. Turen tilbage mod festivalpladsen var stort set ned af bjerget, med nogle afstikkere forbi en idylisk bjergsø for lidt mere fotografering inden vi sluttede på en panoramavej med flot udsigt over Freiburg.  På festival pladsen blev vi budt velkommen med en gang frokost inden vi skulle kikke nærmere på hvordan Tout Terrains cykler bliver produceret. Læs vores: Tout Terrain – en tysk outsider

Schwarzwald regionen omkring Freiburg er let at komme til, og de mange lokale toglinier gør det bekvemt at komme ind og ud af området. Det betyder så også at her er rigtig mange mennesker specielt i ferierne og weekender. Området er dog så stort og har masser af endog meget tætte skovområder hvor der aldrig kommer andre end skovarbejdere og vilde dyr, så det er muligt at overnatte ude af syne, hvis man bevæger sig væk fra veje og stier ind i  Skovens Dybe Stille Ro.

Happy Bikepacking,  du er ikke alene – vis behørig hensyn – opfør dig ordentligt  så vi alle kan beholde denne frihed lidt endnu :o)

 

torben