CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Bikepacking i børnehøjde Bikepacking i børnehøjde
Med Bombtrack Beyond Junior er der ingen undskyldning for ikke at tage poderne med på det store cykeleventyr. Bikepacking i børnehøjde

Bombtrack Bicycle Company, er kendt for deres solide Bikepacking cykler til eventyret væk fra alfavej. Med deres 2020 program udvider de paletten til også at omfatte en særlig børnemodel af deres populære Beyond. Med Beyond Junior har Bomtrack så og sige taget udgangspunkt i den store Beyond og nedskaleret til 24″ hjul og en særlig XXS geometri som passer til børn i højden mellem 130 og 160 cm.

Beyond Junior er en ægte Gravel børne cykel med en tilpasset udgave af microShift Advent 1×11 gruppen. Geargrebene har fået kortere rækkevidde så de passer til børnehænder og kranksættet er på 32 tænder så gearingen også er tilpasset.  Også den særlige udgave af Gravelstyret med 5 graders flare er tilpasset.

Ligesom sit voksne ophav er den udstyret med alt i bøsninger så der kan sættes Bikepacking tasker på den. Eneste afvigelse er en ramme i 6061 aluminium i stedet for 4130CrMo rør. Dette for at holde vægten nede.

Der kan endvidere leveres særlige Bikepacking tasker til den som ekstra udstyr. Prisen forventes at ligge omkring de kr. 8.000,- Næppe en cykel som får den helt store udbredelse, men nu kan junior ihvertfald efterligne farmand.

Link

 

 

CYKELPORTALEN