CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Alle mand på dæk Alle mand på dæk
Cyklistforbundet beder om hjælp til VI CYKLER PÅ ARBEJDE kampagnen som løber fra den 1 til 31 maj. Alle mand på dæk

Aarhus621x414

Vi cykler til arbejde er lige om hjørnet, men i år er der færre tilmeldte, end der plejer at være. Derfor opfordrer vi alle til at komme ud af starthullerne og få sig tilmeldt…

Kampagnen er vigtig for den danske cykelkultur, fordi den får flere til at cykle mere. 13 % af deltagerne starter deres cykelsæson i forbindelse med kampagnen, og for 2,5 % af deltagerne er det nyt, at de bruger cyklen til og fra arbejde. Undersøgelser viser, at rigtig mange af dem fastholder den gode vane længe efter, at kampagnen er slut.

Find et hold og vind gavekort
De cyklister har Danmark brug for, og vi håber du kan hjælpe os med at finde dem!
Vi udlodder et gavekort til Cyklistbutikken 1905 på 500 kr. til de medlemmer, der kan være med til at finde nye hold til kampagnen. Måske kan du sætte (endnu) et hold på din arbejdsplads, måske kan du opfordre venner eller familiemedlemmer til at sætte et hold.
Når holdet eller holdene er oprettet på www.vcta.dk, sender du en mail med holdnavn og navn på holdkaptajnen til konkurrence@cyklistforbundet.dk. Så deltager du i lodtrækningen.

Også ikke arbejdsramte kan være med
Selvom du studerer, er pensionist eller af andre grunde ikke er tilknyttet en arbejdsplads, kan du godt være med i kampagnen og deltage i konkurrencen. Det kræver blot, at du kan samle et hold på min. fire personer, og at I cykler til jeres daglige gøremål så mange dage som muligt i maj måned. Læs mere på www.vcta.dk

Tak for hjælpen med at styrke den danske cykelkultur og Danmarks største motionskampagne!

 

CYKELPORTALEN