Set sådan lidt fra oven, fejler destinationen bestemt ikke noget, og tankerne om fjerne horisonter og masser af aktive oplevelser får frit spil. Så hvorfor tage til Langbortistan på en aktiv ferie, når Østersøens perle Bornholm har det hele indenfor bekvem cykelafstand. Med udgangspunkt i cyklen som transportmiddel har vi kikket nærmere på hvad øen ellers kan tilbyde i outdoor aktiviteter og naturligvis lidt godt til ganen efter den megen friske luft.
Landgangen til Bornholm er øens største by Rønne, hvortil man lettest kommer med Færgen. Der er to muligheder. Den bekvemme fra Køge eller den hurtige fra Ystad. Med 230 km skiltede cykelruter er der noget for alle uanset niveau. Det være sig lige fra fra børnefamilier til seje mountainbikere. Fra Rønne udgår national cykelrute 10 der følger øen rundt. Den er på godt 100 km. På Bornholm.info finder du en lille folder, der giver et godt overblik over cykelruter. Landskabsmæssigt er øen meget varieret. På den nordlige del skal du være forberedt på sved på panden, mens syd for Nexø er det næsten helt fladt.’
Klipper, karapinhager og tovværk
I gamle dage blev der svedt tran i de bornholmske stenbrud. Idag ligger de fleste stille som store Katedraler. Men de gamle stenbrud har fået nyt liv, for de aktive sjæle. Det er en råkold april morgen og stilheden brydes i Vang Stenbrud af en flok outdoor journalister der skal prøve kræfter med klippeklatring og rapelling. En outdoor diciplin som det af naturlige årsager er vanskeligt at udøve i resten af Danmark. Men Bornholm har klipperne og tilmed nogle meget fine udhuggede af slagsen, der giver stor variation både i højde og stigningsgrad. Vores lille gruppe har slået følge med Anders Petersen der til daglig driver bornholmsoutdoorcenter.dk.
Alt er rigget til og klar til vores eventyr i tovværk og karabinhager. Efter en grundig introduktion er vi klar. Anders er en god underviser som tager sig tid til hver enkelt deltager. Vi bliver undervist i de basale teknikker på “børneklippen” inden vi selv får lov. Af sikkerhedsmæssige hensyn foregår det i grupper af tre. Det kræver god fysik at klatre mens der skal en del overvindelse til at våge sig ud over klippen ved rapelling. Der er dog ingen fare på færde da instruktøren har rigget en ekstra line fat i en.
Cyklens svar på en skovtraktor
Cyklens svar på en skovtraktor, hedder mountainbike. Der er masser af udfordringer på Bornholm. Er du ny ud i den ædle sport eller måske vil du gerne have ungerne skal have den rette opdragelse ud i det at træde og mestre de tykke dæk på en forsvarlig måde. På Bornholm Outdoorcenter får du en grundig introduktion inden du bliver lukket ud på de små listige stier i Nordskoven.
Selvom de fleste danskere næsten er født på en cykel så kræver en mountainbike alligevel nogle andre færdigheder som det er godt at lære i kyndige og sikre hænder. Efter de basale færdigheder fik vi prøvet kræfter med de mange spor i Norskoven og blandt de kvindleige deltager var brugen af cykelbukser et ivrigt debatteret emne. For de mere rutinerede mountainbikere er der rig lejlighed til at prøve kræfter med de mere tekniske passager som Bornholm er rig på. Dette kan både ske individuelt eller som gruppe.
I andet kapitel kikker vi nærmere på trialløb, turcykling og nogle af de mere kulinariske tilbud øen har at byde på.
Cykelportalen var inviteret af Færgen og Destination Bornholm