Siden begyndelsen af året har en af cykelbranchens største spillere forsøgt at at vende en alvorlige finansielle krise gennem omstruktureringer. Dette er ikke lykkedes så gruppen nu har måtte erklære sig insolvent.
Accell gruppen tæller en række store kendte cykelbrands som Haibike, Winora, Ghost, Batavus, Koga, Lapierre, Raleigh, Sparta, Babboe og Carqon. Herudover har de deres eget komponentbrand XLC samt en række distributører herunder Cycle Service Nordic.
Indtil for få dage siden så det endnu ud til, at Accell-koncernen kunne cykle ind i fremtiden under DuTech-koncernens paraply. Men nu sender den hollandske cykelproducent et dramatisk alarmsignal og fremtiden ser ret dyster ud.
Accell-koncernen har tilbagelagt en lang vej ud af den finansielle krise. Men for nylig så man ud til at være på rette vej til at føre virksomheden tilbage på roligere farvande.
I februar i år indgik Accell efter en gennemgribende driftsmæssig omstrukturering en aftale med sine aktionærer og kreditorer om yderligere finansiering og en betydelig nedbringelse af gælden. Som led i denne aftale overgik ejerskabet af Accell til kreditorerne. Dette var ifølge Accell ikke tiltænkt som en langsigtet ejerstruktur.
Siden da har Accell og virksomhedens rådgivere undersøgt alle mulige veje for koncernens fremtid, herunder drøftelser med flere interesserede parter, gennemgang af talrige tilbud og indhentning af myndighedsgodkendelser til en mulig fusion med DuTech-koncernen. De endlige godkendelserne var allerede blevet i flere af de involverede lande.
Det kommer derfor som en stor overraskelse, at det nu meddeles, at det ikke er lykkedes at finde en holdbar løsning, der ville gøre det muligt for Accell at fortsætte driften i sin nuværende form. Bestyrelsen er nået frem til den konklusion, at virksomheden ikke længere er i stand til at opfylde sine finansielle forpligtelser, når de forfalder. Det næste nødvendige skridt er at indlede lokale konkursbehandlinger for de pågældende datterselskaber i koncernen.
Konkursbehandling annonceret
Jonas Nilsson, administrerende direktør for Accell-koncernen, udtaler: “I lyset af alt det hårde arbejde og alt det, vi har opnået med støtte fra aktionærerne og kreditorerne for at omstrukturere Accells forretningsdrift og økonomi, er dette en dybt trist og frustrerende situation. Det er et særligt svært øjeblik for vores medarbejdere, kreditorer, kunder, leverandører og partnere. Alle realistiske muligheder for virksomhedens fremtid er blevet grundigt undersøgt, og ingen af dem har ført til en løsning, der ville gøre det muligt at fortsætte koncernen i sin nuværende form.Vores umiddelbare fokus er at sikre en ordnet afvikling, skabe klarhed, hvor det er muligt, og samarbejde med de ansvarlige, af retten udpegede konkursforvaltere for at bevare levedygtige forretningsområder og arbejdspladser, i det omfang omstændighederne tillader det.“
Koncernen meddeler, at den vil offentliggøre yderligere oplysninger, så snart disse foreligger. Hvad det får af konsekvenser for en Danmarks største distributører Cycle Service Nordic, er endnu uvist. Firmaet har på det seneste måtte sige farvel til en række nøgle medarbejdere.
Samlet set berører konkursbegæringen af Accell mere end 200o medarbejdere, hvis fremtid pt ser meget usikker ud.
Herudover får dette naturligvis også en række konsekvenser for alle de samarbejdspartnere der i en eller anden grad er knyttet til koncernen, det være sig underleverandører, grossister og forhandlere.
Link
















