CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Vi tester SRAM G8 Vi tester SRAM G8
Indvendige gearnav har nogle åbenlyse fordele, og de bliver stadig bedre som denne test viser af SRAM nyeste. Vi tester SRAM G8

HU2553B

SRAM har fornemme rødder tilbage til de legendariske indvendige gearnav fra Sachs, der på mange måder var banebrydende  for de indvendige gearnav vi ser idag.  Fichtel & Sachs blev grundlagt i 1895 men det var først  i 1904 at det første 2 gears Torpedo nav så dagens lys, altså to år senere end Sturmey Archer, mens Shimano først startede i 1921.  Vil du læse mere om gearnavets historie, er  All About Hubs et godt sted at starte.

I  1997 blev Sachs opkøbt af SRAM og heldigvis tog amerikanerne både ansatte og knowhow med sig.  Til denne test har vi kikket nærmere på seneste generation fra SRAM kaldet G8.   Mange havde nok håbet på at nyeste generation fra SRAM ville blive en forsættelse af  I-Motion 9 med endnu flere gear,  men SRAM er altså valgt at gå den anden vej.  Det primære grund til dette er at langt de fleste kunder ikke efterspørger de mange gear, så derfor faldt valget på 8 gear som det mest optimale kompromis.

SRAM-G8-04

Tekniske Data

  • Antal gear: 8
  • Gearspænd: 260 %
  • Vægt: 2188 gram
  • Farver: Sølv og Sort
  • Trækoption:  kæde eller bælte
  • G8 Gear Drejegreb
  • G8 Nav Disc brake ,  G8 Nav fodbremse, G8 Nav friløb, alle 36 egers

G8 sælges som løst kit til selv montage fra kr. 2000,-  ,men langt den største udbredelse er som OEM monteret på adskillige cykelmærker.  Den største nyskabelse i navet er selve opbygningen, der modulopbygget.
Det betyder at  nav og værktøjer ret enkelt kan sammensættes med andre gearkombinationer både flere eller færre gear. Det betyder meget store besparelser for SRAM ikke mindst på værktøjer der er en meget bekostelig del ved udvikling og fremstilling af navene.  I sidste ende betyder det forhåbentlig også billigere gearnav til forbrugerne.  SRAM nav bliver stadig udviklet på den gamle Sachs domicil i Schweinfurt mens produktionen er flyttet til Taiwan.  Læs om vores besøg hos SRAM  her.

SRAM-G8-01

Afprøvning
Indvendige gearnav har altid haft en lidt negativ klang i mange cyklister øjne, men det er der ingen grund til.  De fleste nyere indvendige gearnav er idag fuld på højde med det udvendige gear og i tilgift slipper men for at skulle vedligeholde det.
Den afprøvede model er  G8 med bagløbs eller fodbremse som det vist hedder på dansk.  Det største forskel i forhold til I-motion 9 er at navet nu er næsten lydefrit samtlige gear.  Gearspringene ligger fuldstændig ens over hele 260 %  gearområdet med 15 % spring. Til sammenligning har et Rohloff nav 14 % spring.  Geargrebet er med direct drive udveksling.  Det er meget let at skifte gear både op og ned og præcisonen i drejegrebet er helt i top, i forhold til mange af konkurrenterne hvor der ofte opleves en del slør. Skift op og ned under belastning var heller ikke noget problem. Kører du med 70 omdrejninger i minuttet vil du i det mindste gear køre 11,2 km/t og i de højeste 29 km/t  så gearet er langt an til pendling hvor man ikke har brug for de helt lave og helt høje gear.  Man kan dog sagtens bygge en cykel med lav udveksling hvis man vælger friløbsnavet og sætter en dobbelt eller triple kranksæt på foran og en kædestrammer bagpå.

SRAM-G8-02

Konklusion
De indvendige gearnav bliver stadig bedre. Det er G8 navet fra SRAM et godt eksempel på.  Det skifter præcist og har et stort gearspænd med tætte gearintervaller,  og så er det stort set vedligeholdelsesfrit. Vi lander på fire cykler.

Vurdering-4

Link

CYKELPORTALEN