CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Camelbak Podium TEST: Camelbak Podium
En drikkeflaske er vel bare en drikkeflaske, et stykke sekundært cykeltilbehør som de fleste ikke giver den store opmærksomhed.  95 % af de cykelflasker... TEST: Camelbak Podium

En drikkeflaske er vel bare en drikkeflaske, et stykke sekundært cykeltilbehør som de fleste ikke giver den store opmærksomhed.  95 % af de cykelflasker der findes på markedet, er monteret med en gummitut som skal åbnes ved at  at trække i den med tænderne.  Ikke videre befordrende for tand sundheden. Ligesom inkarnerede piberygere ofte har nedslidte fortænder, ses det også på mange cykelryttere som har brugt et halvt liv med sutteflasken.

Camelbak er først og fremmest kendt for deres håndfrie hydrationssystemer som bæres på ryggen.  Podium er deres bud på den optimale cykeldrikkeflaske med deres patenterede Jet Valve lukkesystem der består af en lille gummimanchet der åbner når man trykker på flasken eller suger på mundstykket og giver en kontrolleret vandmængde.  Systemet kan være åbent eller helt lukket ved at dreje på mundstykket.  Camelbak kalder det “Always Open” og “Always Shut”.  Drikkedunken er let at åbne, let at kaste ned i din rygsæk og det med garanti for at vandet ikke siver ud.  Desuden kan den tåle en tur i opvaskemaskinen og låget passer til til fleste andre drikkedunke.  Dunken rummer 0,7 L og er fremstillet i 100% BPA (Bisphenol A) frit TruTaste polypropylene, der ikke udskiller sundhedsskadelige stoffer og dermed ikke den kedelige smag af plastic. Materialet er antibakterielt behandlet med en såkaldt HydroGuard.  Den vejl. udsalgspris ligger på omkring 110 kr.

Afprøvning
Jet Valve systemet er meget let at bruge.  Når flasken ikke skal bruges stiller men den på Lockout mens den i brug står på Open, typisk mens man cykler. Man behøver ikke bekymre sig om at vandet løbet ud uanset hvordan man vender den. Det er kun når man trykker på flasken eller suger fra mundstykket at man får vand i munden.  Tricket er en fin lille gummimembran som bevæger sig ud og opad og først åbner en lille stjernelamel i yderpositionen. Vender man bunden i vejret på flasken forhinder vandtrykket den i at åbne og det er garanteret drypfrit.  Mundstykket er blødt og behageligt . Jeg har brugt flasken et halv års tid og den fungerer stadig lige så upåklageligt som da den var ny.
Selve flasken er i en ret kraftig platiktype som holder faconen godt. Flasken sidder godt fast i de fleste flaskeholdere.
Jeg syntes det er befriende at Camelbak har lavet en flaske som man har lyst til at passe på og beholde istedet for de sædvanlige “billige flasker man smider ud efter få ganges brug.

Konklusion
Podium flasken og Jet Valve systemet er meget overbevisende i brug og har man først en gang prøvet det, er det meget svært at vende tilbage til den gammeldags sutteflaske.  Cykelflaskens Rolls Royze


Link

CYKELPORTALEN