CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

I rekordfart har Tern Bicycles etableret sig som en cykelmærke man i fremtiden skal regne med. På godt et år er det lykkedes Josh...

I rekordfart har Tern Bicycles etableret sig som en cykelmærke man i fremtiden skal regne med. På godt et år er det lykkedes Josh Hon og hans team af dedigerede medarbejdede at få mærket repræsenteret  i 44 lande og de regner med at runde de 100.000 producerede cykler inden årets udgang.  Tern program omfatter 22 modeller fordelt på 5 serier.  Hartje som er distributør af  Tern både i Tyskland og Danmark har lånt os et eksemplar til test. Tern Link P24h. Tern gør et stort nummer ud af at pointere at de først og fremmest bygger cykler til dagligdagsbrug.  Og det er Link P24h et særdeles godt eksempel på.  Tern syntes at have tænkt på alt da de udstyrede denne cykel som først og fremmest er tænkt til lettere touring.  Udstyrsmæssigt er der heller ikke sparet på noget.  Her er alt hvad dagligs- og turcyklisten kan begære, lige fra dynamolys til støttefod, skærme og bagagebærer samt tilstrækkeligt med gear. Dertil kommer en mængde små Tern specialiteter som letter den daglige brug.

Saddelpinden har højdeindikator så man altid let kan finde den rette højde efter at cyklen har været foldet sammen. En fiks detajle er den indbyggede pumpe i saddelpinden og det lille værktøj gemt væk i den ene styrende.  Endelig er der den justerbare frempind som i et snuptag kan stilles i den høje og vinkel man ønsker.

Ud over selve cyklen er tern også leveringsdygtige i et righoldigt program af tilbehør til deres cykler.  Nogle af disse produkter er genstand for en test i nærmeste fremtid.   

Tekniske data
Ramme:  DoubleTruss Teknologi med tredimensional rammegeometri 6061-T6 alu
Forgaffel: 20″ stål
Hjul: Kinetix
Dæk: Schwalbe Marathon Supreme
Kæde: Taya Octo
Styr: PHYSIS patenteret
Frempind: ANDROS, 3D-Teknologi
Saddelpind: BioLogic “PostPump 2.0”
Saddel: BioLogic “Impel”
Gear: Tern Neos 24 speed
Gearvælger: SRAM GripShift
Bremser: KINETIX “SpeedStop” V-Bremse
Bremsegreb: Avid FR5
Bagagebærer: BioLogic “Portage Rack”
Navdynamo: Biologic
Forlys: VALO forlygte
Baglys:  BioLogic
Støttefod: Aluminium
Skærme: SKS
Pedaler: Platformsfoldepedaler
Dimensioner foldet:  36 x 79 x 72 cm (14.2″ x 31.1″ x 28.3″)
Vægt: 13,5 kg
Vejl. udsalgspris kr. 7995 ,-

 

Afprøvning
Link P24h ankommer sammenfoldet klar til brug.  Man bemærker lige fra starten at Tern har haft stor fokus på de små detajler, noget som er meget afgørende når vi taler om foldecykler. Der er to væsentlige punkter hvor Tern Link adskiller sig fra stort set alle andre foldecykler, stivheden i rammen og hængslernes konstruktion. Det betyder en stiv ramme helt uden flex. Et andet og meget væsentigt sted hvor man mærker at Tern er bedre, er omkring styret. Her har alle andre foldecykler efter samme princip flex. Denne stivhed skal helt klar tillægges de overdimensionere hængsler, der som en ekstra feature har udskiftlige lejer.
Tilstrækkelig med gear på en foldecykel er ofte et problem pga. manglende plads. Tern har allieret sig med Sturmey Archer og sammen har de udviklet Neos 24. Det består af et indvendigt tre gears nav i kombination med en 8 krans og en specialudviklet udvendig bagskifter.  Herved kan man nøjes med kun en krans foran til gavn både for kabelføring og kædelinie. Desuden fylder bagskifteren heller ikke meget i bredden når cyklen er sammenfoldet.

Foldesekvensen er lige ud af landevejen. 1. Først sænkes sadlen.  2. Herefter åbnes det store foldebeslag på rammen.  Håndtaget er ekstra stort så det er en smal sag.  3. Cyklen foldes sammen på midten og holdes fast af de to magnetbeslag. 4.  Til slut åbnes frempinden og lægges ned. Den fastgøres med en lille gummistrap.  Hele sekvensen tager med lidt øvelse omkring 10-15 sekunder.  En god sikkerhedsdetajle er de små fjederlåse på grebene til beslagene der gør at man altid er sikker på at rammen er låst.  Eneste minus er magnetbeslagene som jeg ikke syntes er kraftige nok. De gik op flere gange når cyklen skulle bæres. Dette kunne let klares ved at supplere med endnu en gummirem som den som fastholder styret.  Da cyklen er ret tung er den temmelig uhåndterlig når den skal transporteres rund i sammenfoldet tilstand, men det har heller aldrig været intentionen fra Tern at gå f.eks Brompton efter i bedene.

Fordi Tern kun operer med en rammestørrelse som passer til rytter op til 195 cm er det en stor behagelighed at styret kan vinkles op og ned.   Nuvel nok om det tekniske, hvordan kører den lille fugl så. Sagt med et ord fremragende…. Den er sporstabil og rolig i sin opførsel, noget som er sjældent på foldecykler. Der er ikke antydningen af flex hverken i ramme eller styr/frempind.  Gearingen er tilpasset de små 20″ hjul og der er tilstrækkeligt lave gear til at kunne komme op af selv den stejleste stigning.  Også med bagage opfører P24h sig eksamplarisk.

Konklusion
Tern Link P24h er en fremragende foldecykel og den første foldecykel jeg har prøvet som kan holde til at blive tungtlastet med bagage uden at det påvirker køregenskaberne.  Også som dagligdagscykeln er den uovertruffen med sit dymanolys, og store gearområde. Her er i sandhed mere tale om en rigtig god turcykel som så tilfældigvis også kan sammenfoldes for nem og bekvem tranport.  Bravo Tern…

Link

CYKELPORTALEN