


I disse så moderne cykeltider, er 3D et af mange nye muligheder, der skal få alle forelskede cykelnørder til lommerne, for endnu en ny cykeldims. Størsteparten af al cykelisenkram har som bekendt en eller anden relation til fjernøsten, hvor Kina nu virkelig begynder at banke meget kraftigt på, med deres helt egne cykelbrands i en stadig bedre og bedre kvalitet og prisleje der udfordrer de “gamle” veletablerede.
3D printede sadler fra Golden Union Bicycle
Gennem mange år har kinesiske producenter oparbejdet en ekspertise ved at være OEM leverandører til mange af de mærkevare brands de fleste af os sætter så stor pris på, i mere end en forstand :o)
Hvor først Japan, siden Taiwan og Korea ikke længere anses for producenter at “tvivlsomme” produkter, kommer nu næsten 2 mia. kinesere væltende. En “invasion” vi ikke kan sidde overhørig, men som vi også selv har været med til at lægge kimen til, med en måske lidt for ivrig outsourcing.
Hvem er GUB
Shenzhen GUB Bike Trading Co, Ltd. blev grundlagt i 1996 og ligger i millionbyen Shenzhen og er en af rigtig mange mellemstore producenter af cykeldele. GUB er forkortelsen for “Golden Union Bicycle” og som alle andre lægger de på papiret vægt på høj kvalitet, samarbejde og teamwork. Deres primære produkt er cykelhjelme, der sikkert findes tilsvarende alle andre steder, samt en mængde andre cykel tilbehørs produkter.
Seneste produkter er 3D printede sadler, ifølge producenten nu i tredie generation, der alene ud fra de meget flotte billeder, ligner de produkter mange mærkevare brands i øjeblikket markedsfører under stor medie opmærksomhed.
Hvem der kopierer hvem eller får produceret hvor, skal vi ikke afgøre. Undersøg og døm selv og tag dine egne valg.
Under alle omstændigheder er her endnu en af mange muligheder, for en ivrig iværksætter til at søsætte en “dansk” 3D printet cykelsaddel, eller forhandler/distributør på udkik efter alternativer.
Happy Chinese Year ;o)