CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

14 gears elektronisk landevejsgruppe fra Kina 14 gears elektronisk landevejsgruppe fra Kina
Whaleroad er en ny kinesisk spiller på markedet for elektronisk gearskift 14 gears elektronisk landevejsgruppe fra Kina

Mens de kendte toneangivende komponentbrands stadig holder fast i 13 gear som det maksimale, har et nyt på vore breddegrader kinesisk cykelbrand lanceret en elektronisk 14 gear landevejsgruppe.

Kinesiske Whaleroad lancerer 14 speed elektronisk geargruppe

Whaleroad R7 er en 14 gear komplet landevejsgruppe inklusiv hydrauliske bremser, med en udveksling på hele 450 % hvilket betyder at den kan benyttes med kun x1 kranksæt. R7 er et komplet system som består af en elektronisk bagskifter, 14 speed kassetter , kæde, hydrauliske bremser og en x1 kranksæt. Der er to forskellige bagskiftere at vælge imellem som kan håndtere 46 eller 48 tands krans som den største. Herudover er der tre forskellige kassetter og forskellinge klinger til kranksættet.

Alle dele er modulopbygget, og kan udskiftes, hvilket borger for lang levetid.  Batteriet er aftageligt og har en rækkevidde op til 1.500 km. Batteriet kan lynoplades på 10 min. til en rækkevidde på 200 km. Al elektronik og opsætning styres af en app. Det mest imponerende er dog at det er lykkedes kineserne at klemme 14 kranse ind på et standard Shimano HG kasettehus der oprindelig er konstrueret til 11 speed kasetter. Dette betyder også at der meget større valgfrihed omkring hjulvalg.

Den nye Whaleroad R7 gruppe er blevet spottet på den netop afholdte Sea Otter Europe i Girona, men det er endnu for tidligt at sige noget om prisen og officiel lancering. Vi følger udviklingen.

Link

CYKELPORTALEN