CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Winora Urban Conceptbike Winora Urban Conceptbike
Iranske Mahdi Momeni har hjulpet Winora med et bud på en fremtidig cykel der kan sammensættes i moduler i forhold til de transportbehov man... Winora Urban Conceptbike

Winora Urban Concept 02

Middelmådige og kedelige cykeldesign har verden nok, så derfor bringer vi på Cykelportalen ofte artikler om fremsynede designere og ingeniører, som ser cyklen som transportmiddel på en ny og anderledes måde.  Den seneste kreation vi har spottet er fra den industrielle freelance designer Mahdi Momeni.  Mahdi er fra Iran og har lavet forskellige designs på f.eks fremtidens folkevogn, cykelsko og møbler.

Winora Urban Concept 02-3

Winora cyklen er en Urban cykel, der kan sammensættes på forskellige måder ved hjælp af moduler.  Grundkonstruktionen er en aluminiumsramme med små hjul der kan danne basis fra en basis sporty bycykel til en elcykel. Uden på rammen kan man sætte en skelet som kan rumme batteri, lygter og bagagemuligheder. Desuden kan cyklen indstilles til tre siddepositioner fra en bymæssig oprejst kørestilling til den lave foroverbøjede og sporty kørestilling.

Winora Urban Concept 02-2

Cyklen virker realistisk i sin udformning, og det er godt tænkt at forene flere typer cykelbehov i en’ og samme cykel, men om tyske Winora tør tage springet og sætte den i produktion er nok mere tvivlsomt.  Desværre er cykelverdenen ikke klar til den slags cykler… forøvrigt så var cykelverdenen også skeptisk da den banebrydende GoCycle kom på markedet, men den lever stadig og har det godt.

Winora Urban Concept 02-4

Link

 

CYKELPORTALEN