CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Wahoo Elemnt Bolt Wahoo Elemnt Bolt
Wahoo har forbedret deres Elemnt computer og gjort den mindre og mere aerodynamisk... Wahoo Elemnt Bolt

Garmin og Polar sidder tungt på markedet for træningsspecifikke GPS cykelcomputere. Wahoo Fitness har som navnet antyder en baggrund indenfor træningsmiljøet hvor deres hjemmetrænere nok er de mest kendte.

I 2015 lancerede de Wahoo Elemnt, deres første GPS træningsspecifikke cykelcomputer der kan alt det, som konkurrenterne kan, men gør det på en lidt anden måde. Den største forskel er at displayet er monokrom og ikke i farver. Monokrom har stadig nogle væsentlige fordele mht til kontrast i kraftigt sollys. Herudover har den en række nyttige zoom funktioner og man kan som bruger valgfrit vælge hvor mange oplysninger man ønsker vist. GPS navigationen er en kombination af kort og nogle smarte lysdioder.

Elmnt har aldrig rigtig slået an, nok primært pga af sit lidt kluntede udseende og netop look betyder meget nu om dage. Den nye Elmnt Bolt er lige i skabet designmæssigt og vil gøre sig flot på søndags carbon lynet. Men i følge Wahoo selv er den største forskel at den integrerede holder til frempinden der elegant og strømlinet passer med computeren, skulle være verdens første aerodynamisk optimerede holder/computer. En anden og meget væsentlig faktor er batteritiden som slår alt andet på markedet. Funktionsmæssigt ligner den storebror, men er fysisk blevet mindre med en størrelse som Garmin 520/820. Skærmen er på 2,2″. Prismæssigt bliver den meget konkurrancedygtig under de tilsvarende Garmin modeller.

 

Du kan snart læse en test af BOLT på Cykelportalen.dk

Link

 

 

 

 

 

CYKELPORTALEN