CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Foto: Mikkel Østergaard, Cyklistforbundet Så er det atter på tide at få opstaldet det firhjulede statussymbol og trukket cyklen frem fra gemmerne og meldt sig...

Foto: Mikkel Østergaard, Cyklistforbundet

Så er det atter på tide at få opstaldet det firhjulede statussymbol og trukket cyklen frem fra gemmerne og meldt sig til kampagnen “Vi cykler på arbejde 2012”.  Selve kampagnen løbar af stablen i maj måned, men det er allerede nu muligt at tilmelde sit fimahold.

Der er mange gode grunde til at få medarbejderne op på cyklen til maj.  

• Vi cykler til arbejde er både sundhedsfremmende og socialt.
• Den sundhedsfremmende arbejdsplads skaber større trivsel og bidrager til vedholdende og friske medarbejdere.
• Stærke sociale bånd kan effektivisere arbejdsprocesserne og kommunikationsvejene.
• Fysisk aktivitet i hverdagen reducerer sygefraværet. Ifølge Sundhedsstyrelsen har fysisk aktive medarbejdere omkring fem færre sygedage årligt end inaktive.
• Daglig motion skaber produktive, friske og veloplagte medarbejdere.
• Det koster kun 50 kr. per medarbejder at deltage i Vi cykler til arbejde.

Foto: Mikkel Østergaard, Cyklistforbundet

Mens du cykler, sker der en masse gavlige ting i din krop – til din fordel. 
1. Hjernen udskiller stofferne endorfin, serotonin og dopamin.
Gevinst: Følelse af velvære og glæde. Mindre sandsynlighed for stress og depression. Bedre hukommelse og koncentrationsevne.
2. Hjertemusklen bliver større, og ydeevnen forbedres.
Gevinst: Lavere blodtryk og lavere risiko for hjerneblødning.
3. D-vitamin dannes i huden i mødet med sollys.
Gevinst: Lavere risiko for knogleskørhed og et bedre immunforsvar.
4. Indholdet af fedtstofferne triglycerider i blodet falder. Blodet bliver tyndere, og karvæggen glattere.
Gevinst: Reduceret risiko for blodpropper og åreforkalkning.
5. Lungekapaciteten udvides og styrkes.
Gevinst: Bedre iltoptagelse og dermed en bedre energiforsyning til kroppens celler og til hjernen.
6. Fordøjelsen forbedres, så maden passerer hurtigere gennem tarmen (behæftet med usikkerhed).
Gevinst: Reduceret risiko for kræft i tyktarmen.
7. Musklerne bliver styrket.
Gevinst: Færre muskelsmerter og større forbrænding af kulhydrater og fedt.
8. Knoglerne bliver kraftigere og stærkere.
Gevinst: Lavere risiko for knogleskørhed og hoftebrud.

Foto: Mikkel Østergaard, Cyklistforbundet

Samfundsøkonomisk gevinst
27 % af deltagerne i 2011 mener, at ”Vi cykler til arbejde” har fået dem til at motionere mere.
54 % angiver, at kampagnen har motiveret dem til at fortsætte med at cykle efter kampagnen.
Den primære grund til at deltage i ”Vi cykler til arbejde” er for motionens skyld (88 %) og for at deltage i det sociale på arbejdspladsen (86 %).
Cowi har udarbejdet en samfundsøkonomisk analyse af ”Vi cykler til arbejde”. Konklusionen er, at kampagnen er en samfundsøkonomisk særdeles god forretning. Således giver analysen med brug af de centrale antagelser og forudsætninger en nettonutidsværdi på 43 mio. kr. Det svarer til en forrentning på 356 %.

Vigtige datoer
20 april 2012 Tilmeldingsfrist
1 til 31 maj 2012 Vi cykler på arbejde
8 juni 2012 Indsendelsesfrist
13 juni 2012 Lodtrækning blandt de mange fine præmier

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN