CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Velo Lab Folding Project Velo Lab Folding Project
Godt gemt væk i Zeppelinerhallen på Eurobike havde en ny græsk udviklet foldecykel verdenspremiere. Der er tale om en fullsize foldecykel og den kommer... Velo Lab Folding Project

FP05

Mange besøgende og ikke mindst pressen når sjældent over i den imponerende Zeppelin hangar som under Eurobike er indraget til udstillingshal. Her faldt vi under dette års messe godt gemt væk blandt kinesiske elcykler, noget så sjældent som et græsk udviklet foldecykel projekt.  Der er tale om en fullsize cykel med 26″ hjul tænkt som bycykel.  Den har en spændende ramme som foldes på midten og som har monogafler både for og bag så den fylder mindre og kan trilles når den er sammenfoldet.

FP02

Det tager 5 sec at folde den sammen. Stathis Makris som er projektleder forklarer at mange gerne vil have en foldecykels fordele men køreegenskaberne fra den almindelige cykel. Derfor faldt valget på 26″.  Ved at udstyre den med monogafler til både for og baghjul kan rammen foldes tæt sammen og bibeholde hjulene i en helt parallel stilling som gør det let at trille den i sammenfoldet tilstand. Det eliminerer til dels et af ankepunkterne ved de fleste foldecykler, nemlig at de er for tunge at bære. Cyklen minder på mange måder om den dansk udviklede Pendelbike.

FP03

Velo Lab FP som projektet er opkaldt forventes klar i starten af det nye år.  Den kommer i to versioner, en 11.8 kg udgave med 9 speed gear og skivebremser, samt en elektrisk udgave på kun 17,8 kg.  Rammen kan udstyres med forskellige former for grafik eller reklamer efter kundens valg. Det er meningen at den egen udviklede forgaffel skal udstyres med indbygget lys. Et kort prøvetur på testbanen gav indtryk af en meget sporty og levende cykel.
FP04

Link

 

 

 

CYKELPORTALEN