CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Unich Stepless Tool TEST: Unich Stepless Tool
Fikst lille lommeværktøj med løse bits og klikfri skraldenøgle gør det let at komme til på vanskeligt tilgængelige steder... TEST: Unich Stepless Tool

Unich-Stepless-Tool-01

Markedet for små multiværktøjer er kæmpestort.  Unich er produceret på Taiwan. Firmaet udvikler og producerer pumper værktøj og lygter. Deres nye patenterede Stepless Tool angriber tingene på en lidt anden måde end de sædvanlige foldeværktøjer. Med udgangspunkt i en vendbar skraldenøgle og 12 løse bits er Unich Multitool et frisk pust i junglen af værktøjer til brug på farten. Værktøjet er blevet belønnet med en Taipei Cycle d&I award.

Unich-Stepless-Tool-07

Specifikationer

  • Materiale: CNC bearbejdet aluminium
  • Dimensioner: 120 mm x Ø25mm
  • Hex: 2,  2,5, 3, 4, 5, 6 8 mm
  • Torch: T10, T25, T30
  • Philips: Stjerne og fladhoved
  • Forlænger: 55 mm han/hun bit
  • Vægt: 163 gram
  • Pris: Købt på Taiwan via eBay til kr. 206,-

 

Unich-Stepless-Tool-09

Afprøvning
Umiddelbart ligner Steplees Tool en af de populære CO2 patron til pumpning af dæk.  Sammmenlignet med de små foldeværktøjer virker den ret stor, men dens runde form og forholdvis lave vægt gør den let at opbevare i en baglomme eller cykeltaske. Værktøjet består af et hult aluminiumshylster hvor de løse bits opbevares samt et aftageligt bithoved. Ved at skrue låget af i bunden får man adgang til de løse bits som er nydeligt ordnet med farvekoder og størrelser indgraveret. En lille magnet i bunden sørger for at de ikke ligger og rasler når de ligger i hylstret. Kvalitet og pasform virker tilforladelig. Ud over bits medfølger en 55 mm forlænger der er rar at have, når det er svært at komme til.

Unich-Stepless-Tool-08

De enkelte bits sættes i hovedet på den ene eller anden side afhængig af om man skal spænde eller løsne. Skraldefunktionen er trinløs uden klik. Dette kommer man til at sætte pris på, når der ikke er megen plads til at spænde. I forhold til de små foldeværktøjer er der væsentligt mere moment i nøglen så man kan spænde bolte og skruer rigtig godt fast. Eneste savn i forhold til dem, er naturligvis en kædeadskiller.

Unich-Stepless-Tool-04

Alt i alt et godt værktøj som på mange måder er bedre end de små foldeværktøjer. Stepless Tool kvalitet gør at det sagtens kan bruges på hjemmeværkstedet. Desuden kan man selv supplere med andre bitstørrelser.

Unich-Stepless-Tool-03

Konklusion
Unich Stepless Tool er et fint værktøj i høj kvalitet til en god pris. Det løse bitsystem gør at det er lettere at komme til på vanskeligt tilgængelige steder.

Vurdering-4

Link

CYKELPORTALEN