CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

SPD oldtimers SPD oldtimers
Trods vores smid væk og køb nyt mentalitet, går der pludselig sport i at bevare et sæt gamle SPD pedaler når de har mere... SPD oldtimers

Til trods for vores overforbrugs- og smidvæk samfund, findes der stadig produkter der næppe vil vinde nogen priser på skolen for markedsføring og hurtigt omsætnings hastighed. Men kan så til gengæld med sande, kan kalde sig ægte bæredygtige og langtids holdbare industriprodukter.

Ser man sig omkring på forskellige cykelforums, er der et produkt som går igen, nemlig  en af Shimanos første SPD pedaler PD-M747. Superlativer som Bombproof og imperishable går igen og det eneste negative brugerne har at sige, er at produktet ikke produceres mere… Så kan en producent vel næppe få en højere udmærkelse.

Et af de mest kritiske komponenter på en cykel mht til slid er pedalerne. Og netop på det område bliver der ofte slækket gevaldigt på kvaliteten, ihvertfald på de billige pedaler som standard sidder på de cykler der sælges flest.

Klikpedal systemet er langtfra nyt. Det blev opfundet i 1895 af Charles Hanson. Men det er først i starten af halvfjerserne at det det første rigtigt udbredte system kommer til verden fra Cinelli. Men først da BIG S  lancerer sit  SPD Shimano Pedaling Dynamic system tager den brede udbredelse for alvor fart.

Der findes mange konkurrerende systemer, og Shimanos SPD  hører hverken til de letteste eller mest sostificerede løsninger. Derimod  er  anerkendt for at være de suverænt mest pålidelige og langtidsholdbare system på markedet. SPD systemet har gennem alle årene været patenteret, men dette patent udløb for nylig og vi ser nu en hav af kopister oversvømme markedet. Men Shimano har stadig erfaringen og mange års ekspertise i at få det maksimale ud af deres system.

Med henholdvis 18 og 26 år på cykelskoen, er PD-M747 fra 1994 og PD-M959 fra 2002 næppe de pedaler som Shimano har haft den største omsætningsflow på, da de praktisk talt er uopslidelige. Men afgjort en medvirkende årsag til Shimanos gode renome’ og trofaste kundekreds.

Begge sæt har overlevet adskellige cykler og sko hvor det eneste der er udskiftet er klamperne på skoenene. Der er ikke antydningen af slør i nogen af dem.

Jeg har efterhånden testet og prøvet adskellige pedaler og pedalsystemer, men på mine egne cykler til daglig brug  vender jeg altid tilbage til disse bundsolide og gennemprøvede pedaler, som aldrig svigter.

Pedalerne kan naturligvis ikke fås mere, men ses ofte på eBay og andre Second Hand sitet udbudt til salg til forbavsende høje priser. Alt nyt er bedre, billigere og lettere bliver vi dagligt skriget ørene fulde af, men så længe lejerne ikke opgiver sit hverv nøjes jeg med at udskifte klamperne, og indrømmet der er også gået en smule sport i at være pedalretrofil..

Shimano PD-M747 er fra 1994

  • Vægt:  414 gram
  • Aksel: Cr.Mo
  • Frigang: sikkert et par grader afhængig af klampe type
  • 747 er tung og klodset, og alt er. overdimensionet. Bevares den pakker mudde,  men bruges primært til landevej/gravel så det er mindre relevant.  Den perfekte vinterpedal, salt og sjap har ikke kunnet tage livet af dem.

Shimano PD-M959 er fra 2002

  • Vægt: 342 gram
  • Aksel: Titanium
  • Frigang: +/- 2,5 grad
  • Lidt lettere og mere moderne i sin udformning. med bedre mudder frigang, men grundlæggende den samme konstruktion med kraftige fjedre til klikfunktionen.

Link

 

CYKELPORTALEN