CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

UCI åbner op for brug af skivebremser blandt de professionelle UCI åbner op for brug af skivebremser blandt de professionelle
Mens vi almindelige dødelige cykelmotionister længe har kunnet nyde godt af en stor bredde i skivespecifikke landevejscykler, må de profesionnelle stadig væbne sig med... UCI åbner op for brug af skivebremser blandt de professionelle

equilibrium-disc-10

Siden de første skivebremser til landevejscykler blev introduceret tilbage i 2012, har specielt producenterne lagt et voldsomt pres på UCI for at få dem godkendt til brug blandt de professionelle licensryttere. Der er næsten tradition for, at når nye teknologier skal indføres, trækker det ofte i langdrag hvilket UCI ofte begrunder med hensynet til sikkerhed og ensartethed som højere prioritet end de kommercielle interesser producenterne lægger for dagen.  Men UCI kan nu heller ikke sige sig fri for ikke at have kommercielle interesser og stædigt forsøger at bevare kontrollen med det guldæg de efterhånden har fået etableret.  Deres såkaldte legistration programmer på cykelrammer og udstyr godkendt til brug, er en dyr affære for cykelproducenterne, specielt de mindre af slagsen som på den måde bliver holdt uden for det “pæne” selskab af pengestærke producenter. En af grundene til at de små producenter holder sig fra professionel cykelsport, det koster kassen…

Men nu har UCI så udsendt en pressemeddelse hvor de meddeler at skivebremser til landevej formodentlig bliver frigivet i 2017 over hele linien af løbstyper, hvis deres særlige introduktionsløb forløber planmæssigt startende sidst på sæsonnen i år, med to løb.

Set ud fra et helt almindeligt cykelforbrugersynspunkt tror vi egentlig at UCI’s “nølen” med at godkende skivebremser har bevirket at producenterne med større iver har kastet sig over opdyrkning nye markeder og langt om længe har lanceret en række skivespecifikke cykeltyper som i meget højere grad tilfredsstiller bredden af cyklister.  Og mon ikke en professionel cykelrytter er ligeglad om han skal køre med skiver eller ej…

Du kan læse UCI pressemeddelse her.

CYKELPORTALEN