CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

trioBike

Nyheder 13. september 2005 CYKELPORTALEN

Form og funktionalitet går op i en højere enhed med denne nye danske ladcykel.

Triobike er et meget gennemtænkt cykelkoncept, som forener en cykel, en ladcykel og en klapvog i en.

En ladcykel er en fantastisk opfindelse til at transportere børnene i.
Men når de først er afleveret i daginstitutionen, og man knokler derudaf alene,
er det nok verdens dummeste opfindelse. Med den dansk designede trioBike kan du hurtigt spænde ladet af,
og forvandle ladcyklen til en almindelig singlecykel og ladet til klapvogn.
trioBiken giver også mulighed for, at skiftes til at aflevere og hente børnene i daginstitutionen.
Med hver sin trioBike singlecykel, kan den ene aflevere børnene og stille ladet. Og den anden kan hente børnene, spænde ladet på og køre hjem.

På trods af at trioBike endnu ikke er lanceret, har den allerede vakt opsigt i designverdenen: trioBike er netop blevet topnomineret blandt 2000 konkurrenter fra hele verden til den nye, store, internationale designpris ’INDEX:2005’. Designkonkurrencen er dansk og afholdes for første gang i år i København, hvor 118 udvalgte tilbageværende topkandidater skal konkurrere inden for fem forskellige kategorier. De endelige vindere kåres i efteråret. I mellemtiden udstilles trioBike og de andre topnominerede projekter forskellige steder i København centrum.

Det er længe siden jeg har set sådan et så gennemtænkt cykelkoncept og glæder mig til at se den færdige model.

CYKELPORTALEN