CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Svenske Thule er først og fremmest kendt for deres  transportløsninger af cykler på biler.  I forbindelse med deres 70 års jubilæum lancerer de et...

Svenske Thule er først og fremmest kendt for deres  transportløsninger af cykler på biler.  I forbindelse med deres 70 års jubilæum lancerer de et nyt komplet cykelbagagesystem.  Med Pack n’ Pedal har svenskerne virkelig lagt sig i selen og konstrueret et system med mange gennemtænkte og nye detajler.  Systemet er universelt anvendeligt på stort set alle typer cykler.  Det syntes Eurobike Juryen også, som kvitterede med hele to Eurobike Awards i kategorien tilbehør.

Bagagebærer systemet er oprindelig udviklet af australske Freeload, som Thule har opkøbt, og fremover sælges og distribueres under navnet Thule.  Vi har tidligere omtalt systemet der er genialt ved at kunne monteres på stort sel alle typer cykler helt uden brug af beslag og fittings.  Det passer både til montering foran og bagpå cyklen og fås i to udgaver en sporty og tour udgave.  Thule har udviklet tre tasker til denne bagagebærer, en hverdagstaske Urban Totes til de hurtige indkøb og to rejsetasker Small og Large Pannier  på henholdsvis 25 og 32 liter.  Thule har løst problemet med de irriterende udstikkende monterings kroge på elegant vis. Når tasken ikke sidder på cyklen vippes beslaget rundt og det er nu en smal sag at benytte tasken som skuldertaske,  smart og gennemtænkt…
Flere fine detajler er magnetbeslaget som holder tasken på plads,  lommen til en diodebaglygten og kompressionsremmene. Desuden kan tasken stå oprejst på jorden.

En anden nyhed er en fiks styrholder til montering af to mindre tasker.  Montering og vinkling er helt individuelle for brugeren. Thule har udviklet tre tasker til dette beslag.  Den største er en vandret monteret taske som har åbninger i hver ende.  Den suppleres af en I-pad taske og en mindre I-phone wallet  taske fordi Ipad er ved at overtage den traditionelle cykelkort og Iphone bliver brugt som GPS, igen smart og forudseende tænkt af Thule…

Endelig har Thule deres bud på den ultimative saddeltasker som ikke rasler. Den har indbygget værktøjs og slangetaske.

Thule Pack n’ Pedal er kvalitetsmæssigt helt i topklasse  og  Thule har villet fortsætte traditionen med løsninger til en aktiv livsstil, da det nye taske- og bagagestativsystem kan blive et oplagt valg i forbindelse med både cykelferier og bytransport.

“Cykling har altid været én af Thules største lidenskaber, og vi er stolte af at kunne præsentere vores helt nye produktkategori til cykler,” siger Magnus Welander, administrerende direktør for Thule Group. ”Vi har sammensat et gennemtænkt system af produkter med innovative monteringsstativer og lækre tasker til forskellige behov, og de kan bruges både på cyklen, og når man er stået af. Som altid med Thules produkter, har vi fokuseret på brugervenligheden, sikkerheden og kvaliteten. Og selvfølgelig på det velkendte og stilfulde Thule-design.”.

I forbindelse med lanceringen af Pack ‘n Pedal™-serien havde Thule premiere på den første af seks korte dokumentarfilm under titlen “The Way I Roll”, som alle følger cykelatleter, cykelproducenter og entusiaster på deres ’hjemmebane’, mens de cykler og taler om deres stærke passion for cykelkulturen. Filmene er lavet af den amerikanske filmproducent og fotograf Peter Sutherland, instruktør på den roste dokumentarfilm Pedal.

 

Det bliver muligt at købe produkterne i udvalgte uafhængige cykelbutikker i større byer i Europa og Nord- og Sydamerika fra 4. kvartal 2012. En udvidet lancering i flere butikker og en udvidet serie med mange flere produkter vil følge i 2013.

Om Thule

Thule-varemærket blev etableret i Sverige i 1942. Thule er nu et kvalitetsvaremærke, der bliver brugt over hele verden. Under mottoetBring your life tilbyder Thule et bredt udvalg af tilbehør til at forenkle transporten af bagage og udstyr på en tryg, sikker og stilfuld måde. Tagbagagebærer, cykel- og vandsportsbagagebærere, tagbokse, tilbehør til autocampere, trailere til det aktive liv (heste, både, osv.), snekæder, bagagetasker og cykeltasker er bare nogle af de eksempler, som Thule tilbyder for øjeblikket.

Thule er det største varemærke i Thule-gruppen.

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN