The Sufferfest

suffer03

Tilhører du den gruppe af motionscyklister som helt lægger træningen på hylden i vintermånederne, primært pga. af mørke og kulde og  fordi indendørs træning bare er gabende kedeligt og trivielt, så læs videre her, for sådan behøver det ikke at være.

The Sufferfest første træningsvideo hedder The Downward Spiral og er hvad jeg vil kalde en dobbelt interval træningssession med øget tempo. Navnet Sufferfest er meget velvalg.  Den kan købes og downloades direkte fra deres hjemmeside og prisen er næsten en foræring.

Afprøvning
Efter download af den godt 700Mb store fil, er det op på cyklen og derud af.  Hele videoen varer 60 minutter og i  modsætning til mange andre træningsvideoer bruges der rigtige klip fra forskellige cykelløb, bl.a det berygtede Paris-Roubaix på de toppede brosten.

suffer02

Tempoet er forrygende og det samme er underlægningsmusikken, som ikke lige er min stil, men never mind smag er forskellig.  Når du hører en hestevrinsken er der få sekunder til næste afsnit og du får som fortæller om niveau og længde.  Inden starten bliver man præsenteret for de 10 sværheds kategorier, du bliver tæsket igennem over de næste 60 minutter.
Der lægges ud med ca. 4 minuters opvarmning på en hæsblæsende mountaibike downhill strækning.  Bestemt ikke for sarte sjæle med tendens til svimmelhed.  Herefter er det skiftevis landevej og brosten med masser af intervaller.  Omkring midtvejs er der klip fra en teknisk passage på crosscykel på en smal skovsti som er meget fasinerende at se på. Herefter skal pulsen igen op, igennem en lang række intervaller hvor tempoet øges for hver interval session. Kommandoerne  som ATTACK, GET OUT OF THE  SADDLE, STAY WITH HIM og TRY HARDER! HARDER! HARDER fortæller alt, det er en lidelsesfest for selvpinere det her !
Efter disse lidelser sluttes af med et lille spil cykelpolo som er meget underholdende.

suffer01

Billed og lydkvaliteten er ikke overvældende, men kan du se bort fra det, er der for mig ingen tvivl om at man får noget ud af sin træning med den her video.  Der skulle snart være endnu en video på vej, som tager indendørs bjergtræningen meget alvorligt.

Konklusion
The Downward Spiral er en prisrimelig træningsvideo i et hæsblæsende tempo, med video klip fra rigtige professionelle cykelløb. Musik og tempo er skyhøjt, så du bliver garanteret forpustet.  Ikke en træningsvideo for nybegynderen, men for den seriøse cykelmotionist som tager sin vintertræning meget alvorlig.

Pris  5,99 Euro

suffer02

Se og download videoen her

Dette indlæg var udgivet i:BOG & FILM ANMELDELSER, TEST og tagget , , . Bookmark the permalink. Der er lukket for kommentarer og trackbacks.