CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: WTB Nano Race 2.1 XC TEST: WTB Nano Race 2.1 XC
Et fremragende og hurtigt XC mountainbikedæk hvis eneste reelle minus er slidstyrken. TEST: WTB Nano Race 2.1 XC

Wildernes Trail Bike forkortet WTB, har rødder i det californiske mountainbike miljø omkring Marin Country som har fostret et utal af mountainbike brands. Grundlagt i 1982 var deres første produkter sadler og greb.  De seneste år har de været helt på forkant med den nye Gravel trend indenfor dæk og fælge.

Nano er en af deres klassikere indenfor MTB dæk til XC brug. De fås i to størrelser, 29″ og 27,5″ og i bredden 2,1″. Forskellen mellem Race og Comp udgaven er primært vægten. Vi har testet 27,5 udgaven i Race udgaven.

Specifikationer

  • Størrelse: 27,5 x 2.1
  • Vægt: 660 gram
  • Materiale: Aramid Bead, DNA rubber
  • Brugsområde:  XC / Trail
  • Vilkår: Tørt/vådt, fast til sand
  • Pris: kr. 399,-

Afprøvning
WTB Nano er et foldedæk som er meget let at få af og på de fleste fælge. Det kan både bruges med slange og som tubeless. Mønsteret indikerer hurtige cross country spor med forholdvis tørst underlag, men som denne test viser, kan dækket meget mere end det.  Dækket føles subjektivt meget blødt, formodentlig pga DNA gummiblandingen. Det betyder at dækket har en fremragende vedhæftning på specielt tørt underlag, men fordi det har et næsten gennemgående slidbane mønster i midten, ruller det alligevel fremragende, også på landevej, hvorfor det er et udmærket valgt til de gravelbikes som kan klare de helt brede dæk.

Dækket har et fremragende greb i sving og kan i tubeless setup køres med ekstremt lavt dæktryk, omkring de 25 psi.
Men også i et vådt efterårsvejr i en tung skovbund, er de forbavsende velkørende og pakker slet ikke mudder i den grad man skulle tro alene ud fra mønsteret.  Bredden og den bløde gummiblanding kompenserer åbenbart her. For denne tester er WTB Nano tæt på et næsten ideelle helårsdæk, hvor kun slidstyrken trækker en smule ned i det samlede regnskab.

Konklusion
WTB Nano er et fremragende dæk til danske forhold. Det er hurtigt og kun i ekstremt mudder kommer det til kort. Eneste reelle minus er slidstyrken som er lidt under gennemsnit.

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN