CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: WTB Horizon TEST: WTB Horizon
Med Horizon har WTB sat standarden for de nye Gravel/Road+ dæk. Som vores test afslører trækker lidt høj vægt og svær montage en smule... TEST: WTB Horizon

650B på en landevejscykel, er den helt store trend i øjeblikket. Men ideen er langtfra ny. Den opstod i Frankrig i før- og efterkrigs årene. Og fik siden en stor udbredelse igen fra 1970 til 80, hvor man begyndte at konvertere gamle stålracere med 650B hjul, godt hjulpet på vej af Randonneur og Audex cykelevents som har en stor fanskane i Danmark. Siden kastede mountainbikeverdenen sig over formatet under 27,5″ som er fuldstændig identisk med 650B, og som efterhånden har udkonkurreret den gamle 26″ standard. Faktisk forsøgte Tom Ritchey i sin tid at overbevise producenterne om at 27,5″ hjul var bedst velegnet til MTB, men da havde de allerede kastet sig over 26″

Ideen med 650B er at et 650B x 47 mm dæk har samme omkreds som et 700c x 28 mm. Det betyder at geometrien forbliver den samme, men med mere dækvolumen og greb, der gør cyklen mere egnet til offroadkørsel. Da Cannondale Slate blev lanceret, du kan læse vores test her,  var den med til at sætte en lavine igang , og nu vrimler det med cykler af den type, der populært går under navnet Gravel eller RoadPlus.  WTB som er forkortelsen for Wildernes Trail Bikes var blandt de første til at lancere et dæk af den type, med deres Horizon som er genstand for denne test. For nylig har det fået følgeskab af ByWay som har samme dimensioner men med lidt mere mønster i siderne.

Specifikationer

  • Størrelse: 650B x 47mm
  • Materiale: Dual Compound DNA Rubber
  • Tubeless ready
  • Dæktryk: 35-55 psi
  • Vægt: 515 gram
  • Pris: kr. 399,-

Afprøvning
WTB Horizon er nok det dæk pt, der standard er monteret på de fleste 650 Gravel cykler. Og det ikke uden grund, da de indtil fornylig stort set har været de eneste på markedet sammen med Panaracer PariMoto vi tidligere har testet.

Horizon er vel det man med MTB øjne kalder et Slickdæk med helt glat slidbane og de karakteristiske fiskebensmønster i siderne. Dæksiderne er “old school” gule, som giver de fleste cykler et ret flot retro look.  Horizon er et foldedæk og kræver sin mand/kvinde at få på plads på fælgen. Vi prøvede på tre forskellige fælgtyper, to i aluminium hvoraf den ene var med asymetrisk fælg og et prototype hjulsæt i kulfiber fra en kendt producent som vi for nuværende ikke kan nævne navnet på. Specielt på aluhjulene skulle der lægges kræfter i, og efterfølgende masseres kraftigt for at få dækket til at springe på plads. Trykluft skal man være varsom med, det lykkedes os at spænge en dæk i forsøget på at få det til at springe på plads.

WTB anbefaler mellem 35 og 55 psi dæktryk, men selv med omkring 30 psi ruller dækket forbavsende godt, endda på landevej.

På landevej og jævne grusstier, fungerer dækket lige godt uanset om det er tørt eller vådt, mens mere teknisk terræn begrænser det til tørt underlag. Da dækket stort set intet mønster har, skal man tage den lidt mere med ro i sving på meget løst underlag, selvom grebet forbedres markent hvis dæktrykket reduceres under minimum. Et sted hvor dækket virkelig kommer til sin ret, er på en grusvej med store løse sten. Et underlag som normalt er lidt af en udfordring både for materiel og korpus, bliver nu næsten til en fornøjelse.

Den høje vægt er dækkets svageste punkt og med over 500 gram ligger det godt 150 gram højere end de letteste konkurrenter i samme størrelser.  Derfor er tubeless setup et must. Så længe man bevæger sig offroad og i anstændigt tempo betyder vægten ikke det store, men skal du køre adventure race og megen landvej, hæmmer vægten en del. Slidstyrken virker overbevisende, efter godt 1500 km i al slags terræn, er der intet synligt slid at se.Dækket virker subjektivt som et meget slidstærkt og hårdført dæk, som kan holde til lidt af hvert.

Dækket er afgjort lidt af et insider tip til turcyklister der hovedsaglig kører “off the beaten” track tungtlastet. Her gør kombinationen minimum dæktyk og maksimal bagage vægt, underværker for den eventyrlige oplevelse på to hjul.

+++

  • Komfort
  • Letløbende
  • Slidstyrke

  • Vægten
  • Montage

Konklusion
Med Horizon har WTB lanceret et brag af et dæk, med et meget stort og bredt anvendelsesområde, hvor det scorer maks på stort set alle områder. Kun en lidt høj vægt og svær montage trækker fra i det samlede regnskab.

Link

CYKELPORTALEN