CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: vsf Fahrradmanufaktur CR500 TEST: vsf Fahrradmanufaktur CR500
Cykelcross sæsonnen er i fuld gang. Cykelportalen har testet en "oldstyle" af slagsen som skiller sig ud fra mængden med sublime langdistance egenskaber... TEST: vsf Fahrradmanufaktur CR500

vsf-Fahrradmanufaktur-CR500-06

Cykelcross har dybe traditioner i europæiske cykelsport, og gennem mange år var det stort set kun europæiske producenter som dominerede markedet med den cykeltype. Idag har alle cykelproducenter med respekt for sig selv, mindst en cykelcross model i deres program En crosscykel er lidt simplificeret en racercykelramme som er forstærket, men med næsten samme geometri, men udlagt til lidt bredere og knoppede dæk og ofte med skivebremser. Krankboksen er hævet for at gøre den mere velegnet i terræn og gearingen er noget lavere.  

vsf-Fahrradmanufaktur-CR500-09

Fakta om cykelcross
Cykelcross er en udpræget vinterdisciplin oprindelig mest populær som vintertræning for landvejsryttere, men i dag er der også mange mountainbikespecialister som deltager i løjerne. Også stadig flere og flere amatørcykelryttere kan prøve kræfter med disiplinen iform af motionsklassen ved de mange løb som bliver afholdt rundt omkring. En cykel cross rute er typisk en 1,5 – 3 km lang rundstrækning som er anlagt i varieret terræn, på asfalt, grusveje og skovstier og med indlagte tekniske passager hvor rytteren skal af cyklen og bære den over forhindringer eller op ad trapper og skråninger. For eliten varer løbet ca. en
time og det er tilladt at skifte cykel og hjul i de depoter som er ude på ruten. Sporten blev “opfundet” i Frankrig men har i dag sin store udbredelse i Holland/Belgien og Tjekkiet. Sporten kom først til Danmark i 60’erne. En af sportens fornemmeste repræsentanter er Henrik Djernis som gennem mange år dominerede sporten både herhjemme (dansk mester 16 gg) men også internationalt. 

vsf-Fahrradmanufaktur-CR500-03

vsf Fahrradmanufaktur udspang oprindelig som en sammenslutning af selvstændige tyske cykelforhandleres eget cykelmærke. Med mere end 25 års erfaring indenfor bygning af cykler til rejse- og touring segmentet er vsf Fahrrad Manufaktur langtfra nogen nybegynder.  Idag en selvstændig fabrikant som er karakteriseret ved udelukkende at bygge cykler med stel i stål. De har til huse i Oldenborg, hvor de har udvikling og samlefabrik, mens rammerne produceres i fjernøsten. Med de nye R500 og CR500 entrerer de for første gang sports og race segmentet.  Til denne test har vi haft crosscyklen CS500 som bygger på en klassiek muffet stålramme udstyret med moderne komponenter, i optimalt og varieret i terræn i Tyrol.

vsf-Fahrradmanufaktur-CR500-04

Specifikationer

  • Ramme: Cr.Mo 4 i triple buttede Columbus Cromor stålrør
  • Forgaffel: Muffet Cr.Mo
  • Styrfitting: Ritchey Comp Logic V2, a-head
  • Kranksæt: Shimano 105 50/34 HollowtechII
  • Kassette: Shimano Ultegra 11-32
  • Gear: Shimano 105 FD-5800
  • Bremser: Shimano 105 mekaniske skivebremser Ø160 mm
  • Hjul: Mavic Aksium Disc
  • Styr: Ritchey Comp, 31,8 mm
  • Frempind: Ritchey 4-axis, a-head, 31,8 mm
  • Saddelpind: Ritchey Comp 2-Bolt
  • Saddel: Selle Royal Performa SETA
  • Dæk: Schwalbe Rocket Ron, 33-622, folding, EVO-Line
  • Størrelser: 54, 57 og 61 cm
  • Farve: Skiffergrå pulverlak
  • Vægt: 10.5 kg
  • Pris  kr 12.995,-

vsf-Fahrradmanufaktur-CR500-02

Afprøvning
Cykelstel i det klassiske materiale stål, oplever i disse år lidt af en renæsance. De fleste i moderne TIG svejsede legeringer, men ikke hos vsf Fahrradmanufaktur.  CR500 brillerere ved at være klassisk “oldstyle” teknologi med rør der loddes sammen med muffer. Rørene er fra Columbus og  i deres Cromor legering som blev lanceret i halvfemserne og som er triple buttede rør til konstruktion af lette stel. Rammen er i forhold til deres R500 landevejsramme gjort noget stærkere og udlagt specielt til cykelcross med en lidt højere krankboks og fittings til skivebemser. Herudover har den fittings til skærme, bagagebærer og indvendig kabelføring, så man kan udstyre den som vinterracer eller turcykel.

vsf-Fahrradmanufaktur-CR500-08

I modsætning til langt de fleste crosscykler på markedet er CR500 meget konsekvent konstrueret med en lige muffet forgaffel i stål, noget som spiller afgørende ind på køregenskaberne. Det betyder også at det samlede stel kommer på den forkerte side af 2000 gram. Den forholdsvis høje vægt vender vi lige tilbage til. Udstyrsmæssigt er det en klog disposition at der er ofret nogle bedre hjul iform af Mavic Aksium som er klasser bedre end hvad man normalt finder i den prisklasse som CR500 befinder sig i. I kombination med Schwalbe Rocket Ron er det en sand vinder kombination.

vsf-Fahrradmanufaktur-CR500-10

Kørselsmæssigt var CR500 for denne tester kærlighed ved første tur. Den har de umiskendlige stålrørskvalitetet med høj dæmpning og en sporstabiltet som er svær at gøre efter i et moderne alu eller kufiberstel. Ingen tvivl om at stålforgaflen også her er et yderligere trumfkort. Med CR500 vil langt de fleste i 2/3 af det terræn vi har i Danmark opleve at de slet ikke har brug for en mountaimbike. Og i tilgift kan du cykle væsentligt hurtigere og mere uanstrengt.  Retfærdigvis skal det nævnes at CR500 er ingen hardcore konkurrance crosscykel. Hertil er den for tung og lidt for sløv i sine styreegenskaber. Også kabelføringen på undersiden af overrøret gør at den er det svær at bære over skulderen. Den burde have været placeret på oversiden.  Men for alle andre er den derimod en fremragende allrounder som vil kunne give sin ejer mange glade timer både off- og onroad, hvor den kvitterer med ståls uforliglige egenskaber omkring behagelighed og suplime langdistanceegenskaber.  Den er en af den slags cykler som får smilet frem hvergang man svinger sig op på den.  Eneste malurt i bægeret er at den kun fås i tre størrelser hvorfor ikke alle vil kunne finde det optimale fit.

vsf-Fahrradmanufaktur-CR500-05

Konklusion
CR500 fra vsf Fahrradmanufaktur forener på fornem vis “oldstyle” rammeteknologi med moderne komponenter som sammen giver en fin allround crosscykel som med lidt modifikationer vil kunne bruges til lidt af hvert.  Nogen konkurrance hurtigløber bliver den dog aldrig, men det har heller aldrig været intentionen. Er du derimod til klassisk cykelteknologi og uforlignlige komfort og langdistance køregenskaber er den et godt valg ikke mindst til prisen som er meget konkurrancedygtig.

Vurdering-4

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN